Konsultation i hundens leveregler

En konsultation foregår altid i hjemmets trygge rammer. Som regel varer en konsultation 2-3 timer, og i den tid vil du lære, hvorfor din hund opfører sig, som den gør og hvad den tænker. Jeg gennemgår hundens vigtigste leveregler, og giver dig nogle simple og hensynsfulde retningslinier, som skal følges, når du er sammen med din hund. Disse retningslinier vil hjælpe dig til at kommunikere rigtigt med din hund, og hunden vil af egen fri vilje vælge dig til leder, og den uønskede adfærd vil mindskes eller helt forsvinde. Jeg bruger hverken hjælpemidler, medicin eller tvang.

Efter konsultationen får du hæftet ’Hundens leveregler’, der indeholder en uddybende beskrivelse af levereglerne samt anden nyttig information om hvalpe, hunde og hundens forskellige stadier i livet. Jeg kontakter dig 2 uger efter mit besøg for at følge op på konsultationen. Derudover kan du få yderligere hjælp og support via telefon eller e-mail resten af din hunds liv.

Hunde Kommunikation er lukket.
Jeg henviser til Casper Stentoft, ulvehunde.dk.

Hundens leveregler

· Genforening: Når flokken genforenes efter en adskillelse; hvem har ansvaret?
· Leg: Når der leges; hvem bestemmer hvornår og hvad, der leges?
· Mad: Når flokken spiser; hvilken rækkefølge spiser de i?
· Faresignaler: Når der er fare på færde; hvem skal beskytte flokken?
· Gåturen (Jagten): Når flokken tager på jagt; hvem skal lede dem?

Besvarer du altid disse spørgsmål korrekt, viser du din hund, at du har ansvaret for flokkens overlevelse, hvilket er det vigtigste for din hund at vide. Det giver den tryghed, og du får dermed en glad og velfungerende hund.

Lær om hundens leveregler før problemerne opstår

Det er en måde at leve med sin hund på hele livet, og det virker for alle hunde i alle aldre, og uanset om hvalpen eller den voksne hund har adfærdsproblemer eller ej. Med den rette hundekommunikation kan jeg hjælpe dig og din bedste ven, og allerede fra første dag vil du få et bedre forhold med din hund. Det er aldrig for sent at arbejde med uønsket adfærd, hvor hunden fx:
· trækker i snoren
· er urolig i bilen
· hopper op
· er bange for høje lyde
· er aggressiv mod andre hunde eller mennesker
· er nervøs
· gør ad alt og alle
· har dårlige spisevaner
· ikke kan være alene hjemme
· stikker af og kommer ikke, når du kalder
· ikke er renlig
· følger dig overalt i huset
· er hyperaktiv
· har tvangshandlinger, fx jagter halen eller tygger poter
· eller noget helt andet