v/ Kimm Howe

Danmarks første hundelytter

"Saving a dog doesn't change the world, but for that dog the world changes."

Hundens leveregler

Alt for mange hunde bliver misforstået i denne verden, og det er mit største ønske, at hjælpe dig og din hund til at få et bedre liv sammen. Derfor har jeg lavet dette hæfte, for at hjælpe jer på rette vej. Da jeg har lukket mit firma, deler jeg hæftet her på siden.

Hunde kan ikke forstå vores sprog, og de kan heller ikke lære det. Hunde har deres egen måde at kommunikere på og lever efter et bestemt sæt regler. Heldigvis er det muligt for os, at lære om deres sprog. Det vil nok være umuligt at lære alt om hundekommunikation, men deres vigtigste leveregler vil jeg gerne dele med dig.

Det er utrolig vigtigt for vores hundes velfærd, at de bliver forstået. De lever i en verden de ikke forstår og har derfor brug for en ejer, der kan give dem tryghed. Vi skal vise vores hunde, at vi har det overordnede ansvar for flokkens overlevelse. Men vi skal også overbevise dem om, at vi er gode nok til at have det ansvar. For hvis ikke vi er det, vil vores hunde måske påtage sig rollen som leder og forsøge at passe på flokken på bedste vis. Men de kan ikke kan have det ansvar. Vores hunde kan ikke låse døren om aftenen, tjene penge eller sætte mad på bordet. Derfor ender det ofte med stressede hunde med mange adfærdsproblemer. Disse hunde lever et helt liv med stress og angst, eller ender med at blive aflivet.

Med brug af hundens leveregler kan vi kommunikere til hunden, at vi har ansvaret for flokken. Når hunden forstår os og stoler på os, vil den af egen fri vilje gøre, hvad vi ønsker af den. Vi skal ikke kontrollere vores hunde, de skal lære selvkontrol. De skal selv lære at gøre det rigtige. Det kan på nogle områder tage længere tid, før der ses resultater. Det afhænger ofte af vores og hundens personlighed, men følges reglerne på en rolig og konsekvent måde vil adfærdsproblemerne mindskes eller helt forsvinde, og du får en glad og velfungerende hund.

Det er en måde at leve med sin hund på hele livet. Ikke kun hvis der opstår problemer. Start endelig med det samme du får en hvalp eller voksen hund hjem. Så kan du være heldig helt at undgå alvorlige adfærdsproblemer. Men problemer eller ej, enhver hund har glæde af, at forstå deres ejer.

På de følgende sider kan du læse om hundens leveregler. Derudover er der yderligere information, som du måske kan få brug for samt information om hvalpe og hundens udvikling. Du kan også følge med på min blog, hundekommunikation.dk/blog, hvor jeg jævnligt skriver indlæg om hunde og hundens leveregler.

Det er meget vigtigt, at alle hundens leveregler følges, uanset om man har problemer på alle områder eller ej. Det er her, vi viser hunden, at vi har lederskabet. Hvis hunden tror, at den har lederskabet på et område, kan den begynde at tro, at den også har det på andre områder. Man er enten leder eller ej.

På ingen måde kan denne metode gøre din hund ondt, og den er helt uden brug af hjælpemidler, medicin og tvang.

Hundens leveregler kort beskrevet

Hundens leveregler

Genforening efter adskillelse

Når hunde/ulve genforener, skal de igennem et helt specielt hilseritual, for at finde ud af, hvor de står i forhold til hinanden, og om lederskabet stadig er på plads. I flokken hopper de op på hinanden, og hviler deres hoveder på hinanden, for at gøre sig større, men ingen gør dette mod alfa parret. De respekterer alfaernes personlige rum. Når alfa har øjenkontakt, er det tegn på, at man kan komme hen og hilse. Alle underkaster sig for alfa parret af egen fri vilje, det er aldrig noget de forlanger. Når alfa ikke vil have kontakt mere brydes øjenkontakten.

Dette hilseritual skal de igennem hver gang, de har været adskilt, da der kan være flokmedlemmer, der har mistet livet på en jagt, og når alle samles igen, er der måske roller, der skal byttes om på.

Dette ritual skal vores hunde også igennem med os, hver eneste gang vi genforener med dem efter en adskillelse, om adskillelsen har været i 5 sekunder eller 5 timer. Det gælder alle adskillelser, hvor hunden ikke har kunne komme til dig, altså også hvis du bare har været på badeværelset et par minutter med lukket dør. Grunden til det er, at vores hunde ikke på nogen måde kan vide, om vi kommer tilbage eller ej. Derfor er der altid et hilseritual man skal igennem, for at genetablere hierarkiet. Dermed ikke sagt, at vores hunde til sidst ikke vil komme glade hen til os, når vi kommer gennem døren, men det vil være mere behersket, og de vil vente på, at vi kalder på dem, før de får opmærksomhed.

Heldigvis kan vi lære vores hunde, at det er okay at være alene hjemme, men hvis der skete det utænkelige, at vi ikke kom hjem igen, så ville hunden begynde at stresse.

Den bedste måde at hilse på din hund er ved først fuldstændig at ignorere den, når du kommer gennem døren. Ved ignorering menes der, ikke røre, ikke tale og ikke kigge. Du har nu tid til at få sat dine ting på plads, lave te eller kaffe, eller hvad du nu gør, når du kommer hjem. Hvis du har en have, er det en god idé, at gå hen til havedøren som det første og åbne den, så din hund kan komme på toilettet, hvis den har brug for det. Har du ikke den mulighed, og du mener, at din hund virkelig skal på toilettet, så giv den snor på og tag den ud, så den kan komme på toilettet. Gå ind igen og fortsæt med at ignorere til den er faldet til ro. Gør alt dette uden at have kontakt med hunden.

Når din hund så er faldet til ro og ligger og slapper af, kan du vælge at kalde den hen til dig. Kald med venlig stemme, da det skal være af lyst hunden kommer til dig. Du kan i starten give en godbid som ekstra belønning, for at den kommer til dig. Dette er også starten på indlæringen af indkald. Kæl med din hund, så længe du har lyst, og så længe den ikke er for voldsom. Når du er færdig, skal det være dig, der afbryder kontakten.

Har du en hund, der er meget ivrig, napper og/eller hopper op, så skub den ned uden anden form for opmærksomhed. Fortsætter den efter at du har skubbet den ned 3 gange, så isolerer den i 30 sekunder. Fortsætter hunden efter isolation, gøres det igen, indtil hunden falder til ro. Isolations tiden fordobles for hver gang hunden isoleres. Er din hund så hurtig på benene, at du ikke kan tage den i halsbåndet, for at føre den i isolation, så kan du vælge selv at forlade rummet, og lukke døren bag dig. Måske løber din hund så i forvejen og kommer ud af rummet før dig. Her lukker du bare døren, og bliver hvor du er. Ligegyldigt hvad din hund finder på, kan du få den isoleret.

Hver gang du vil have kontakt med din hund, skal du kalde den til dig. Den skal hen til dig på din trone. Bevægelse skaber underdanighed. Sådan er det også i vores verden. Medarbejderne bliver kaldt på direktørens kontor. Folket møder dronningen i hendes hjem. Eleven kaldes til kontoret osv. Gå derfor ikke hen til din hund. Hvis du gør, går du hen til hunden på sin trone, og det kan give den troen på, at den er leder. Det kan også være, at den ikke vil have det, og den kan så knurre eller bide, da dens private rum er blevet invaderet. Den kan ikke fortælle dig på andre måder, at den ikke ønsker kontakt. De fleste bideulykker sker, fordi folk går hen til hunde.

Hvis din hund skal irettesættes eller isoleres, bliver du nød til at gå hen til din hund, men her må du ikke have øjenkontakt eller tale til den. Læs mere om irettesættelse under yderligere information.
Har du en hund, der er meget stærk og som vil teste dig, kan den vælge ikke at komme, når du kalder. Denne hund ignoreres i en time, og så kan man prøve igen. Vælger hunden fortsat at teste dig ignoreres den i 2 timer osv. indtil den vælger at komme. Du skal ikke begynde at kalde surt og vredt efter din hund. Den skal komme af egen fri vilje. En alfa hund/ulv bliver ikke sur og plager heller ikke, hvis en undersåt ikke vil komme.

Er der fare på færde, imens du ignorerer din hund, skal du stadig tage dig af det, som beskrevet under fare. En fare er vigtigst i dette tilfælde, da det kan handle om flokkens sikkerhed. Når faren er ovre, fortsætter du med at ignorere din hund, indtil den er rolig og du kan kalde den hen til dig.

Hvis din hund kommer af sig selv, uden at du har kaldt på den, skal den ignoreres. Det er altid dig, der bestemmer, hvornår I har kontakt. Hvis du gerne vil have kontakt med hunden, når den kommer af sig selv, kan du lige vente til den går væk fra dig igen, og så kan du kalde på den. Du har bestemt. Går din hund ikke væk, men står og puffer til dig, for at få opmærksomhed, så skub den roligt væk uden at tale til den eller kigge på den. Hvis din hund står og stirrer på dig for at få din opmærksomhed, kan det være nok bare, at kigge den anden vej. Din hund vil forstå beskeden om, at du ikke har tid nu.

Giv aldrig din hund negativ kontakt, selvom du er ved at miste tråden over at den hele tiden søger din kontakt. Enhver kontakt hunden får på sine præmisser betyder, at den har vundet kampen, og vil give den troen på at den har lederskabet. Bevar altid roen.

Gæster
Reglerne om at ignorere ved genforening gælder også gæster. Der kommer fremmede til huset, og hunden vil også her skulle igennem et hilseritual. Inden du når så langt, skal du først, vise din hund, at gæsterne ikke er en fare. Læs hvordan under faresignaler.

Når du har accepteret gæsterne, vil hunden opfatte det som om flokken er blevet større. De skal nu finde deres plads i den nye flok, og det er derfor vigtigt at gæsterne hilser på rette måde. Hunden kan ikke magte, at have ansvaret for dem, selvom gæsterne måske kun bliver et par timer. Det ved hunden jo ikke.

Hvis du får gæster der ikke vil eller kan respektere dine ønsker om at hilse på den rette måde eller helt lade hunden være, så må du vælge at lukke din hund væk. Du skal ikke lade gæster stresse din hund. Den får det meget bedre væk fra dem. Måske er det nok, at have hunden bag et børnegitter, så er den ikke helt alene. Ros din hund og giv den en godbid, når du lukker den væk, så den forstår, at det ikke er en straf.

Har du en hund, der ikke er glad for gæster, så forklar gæsterne situationen. Det kan gøre det nemmere, at få dem til at ignorere hunden. Hvis du er bange for at hunden måske vil bide, så tag den med ind i snor. Reagerer hunden med at brumme, knurre eller gø, så tag den ud igen. Når hunden atter er rolig gentages. Fortsæt indtil hunden er rolig, når den kommer ind. Sid med afstand til gæsterne. Selvom hunden er blevet rolig kan enhver bevægelse fra gæsterne få hunden til at reagere igen. Hvis den gør det, så isoler igen. Først når din hund er helt rolig, selv ved gæsters bevægelse, kan du slippe den. Lad evt. snoren sidde på, så du nemt kan få fat i din hund, hvis der alligevel skulle ske noget. Det kan være en god idé, at bede gæster om at ignorere hunden helt i en måneds tid, eller indtil hunden føler sig tryg, før de kalder den til sig.

Fremmede
Lad aldrig fremmede hilse på din hund, ved at de bare går op til den for at kæle med den. De skal som alle andre kalde på hunden, og hvis den har lyst, vælger den selv om den vil gå hen til dem. Men du er i din fulde ret til at sige nej.

Mange tror, at hunde er alle mands eje, ved netop bare at gå hen til dem og kæle med dem. Jeg har endda set folk tage hvalpe op. Vildt fremmede mennesker, som om verden ikke var skræmmende nok i forvejen for denne lille hvalp. Det ville være helt uacceptabelt, hvis en fremmed, løftede et barn op fra en barnevogn.
Hvis en fremmed bliver bidt, vil hunden få skylden. Men den ved jo ikke om den fremmede hånd vil den ondt eller ej. Vi ønsker heller ikke, at fremmede mennesker kommer hen og klapper os på hovedet.

Overivrige hunde er ikke glade hunde, som vi mennesker ofte opfatter dem som. Det er ikke normalt for en hund, at opføre sig sådan overfor fremmede. De danner ikke venskaber på stedet. Det er hunde, der er bange og utrygge. Det er deres forsvarsmekanisme, der træder til, og hunden forsøger at fortælle omverdenen, at den ikke er farlig og derfor ikke vil slås ihjel. En hund, der er glad og veltilfreds er rolig og hviler i sig selv.

Hvis vi opførte os på den måde overfor fremmede, ville folk nok tro, at vi var lidt småtossede.

Alene hjemme – Følger dig i hjemmet - Gestus adskillelse
Når en hund ikke kan være alene hjemme, er det fordi hunden føler et ansvar for sine mennesker, som nu er forsvundet. Hunden kan ikke komme ud og lede efter dem, og stresser ofte ved at begynde at tygge i noget. Det danner endorfiner og dulmer nerverne. Andre hunde kan gø og hyle. De ved ikke, at der findes busser, tog og biler, der kan føre os langt væk, så ved at hyle, forsøger de, at kalde os hjem igen. I værste tilfælde kan hunden begynde at besørge indenfor. Hunden markerer herved territoriet, så flokken kan finde hjem.

Når man så kommer hjem, er hunden ellevild. Nogle hunde får måske skæld ud, fordi de har ødelagt noget. De ser endda skyldige ud, som om de ved at de har ødelagt et par dyre støvler. Det ved de ikke. Hunden ser utryg ud, fordi der skældes ud og ejer er gal. Vi forsøger også at undgå en partner, der kommer sur hjem.

Andre hunde får overdrevet meget opmærksomhed på hundens præmisser pga. ejerens dårlige samvittighed over, at hunden har været alene hjemme. Denne hunds signaler opfattes som glæde, men den siger mere: ’Hvor pokker har du været henne? Godt du er hjemme igen.’

Mange tror, at hunden har savnet sin mor eller far, men hvis den så på sine ejere på den måde, så ville den være rolig. Hvalpene i en ulveflok stresser ikke over, at mor og far er på jagt. De ved jo, at de har ansvaret for flokkens overlevelse, så de kan gå og komme, som de har lyst til.

Det samme gælder i vores verden. Vi stresser ikke, når direktøren forlader arbejdspladsen. Børn, der gerne må være alene hjemme, stresser ikke over at mor og far er på arbejde eller ude og handle. Hvis så det er børnene der pludselig mangler, så er den helt gal. Hvis forældrene så samtidig ikke kan komme ud af huset, for at lede efter børnene, så vil de også begynde at stresse og gøre hvad de kunne, for at komme ud og lede efter deres børn.

De hunde, der føler ansvar for deres ejere, vil ofte følge dem rundt i huset, for at holde øje med dem og passe på dem. Desværre er der hundeejere, der ikke kan se, at det er et problem. De tror, at det bare er fordi deres hund, vil være sammen med dem for hyggens skyld. Det er ikke derfor. Hunden skal hele tiden holde øje med flokken, for at kunne passe på den. Hunden får derfor aldrig ro. Denne hund får måske først ro om aftenen, når familien sidder og ser tv. Men helt ro får den aldrig, for der er altid en der lige skal noget andet, og så må hunden med og passe på. Ofte vil denne hund følge den sidste der er hjemme. For den har mistet alle de andre i flokken og vil nu ikke miste den sidste.

Hunde i disse situationer vil stresse uanset størrelse på råderum. Om de er et lille eller stort sted, så har de stadig mistet flokmedlemmer. Det hjælper ikke at efterlade et aktivitetslegetøj. Hunden er stresset over at flokmedlemmer mangler. Den har ikke tid til at lege. Hvis forældre har mistet deres børn, hjælper det heller ikke, hvis politiet giver dem, en pizza og en kryds & tværs. At overmotionere hunden hjælper heller ikke. Din hund kommer bare i bedre og bedre form, men hvis den stadig tror at den har ansvaret for dig, så vil den stadig stresse, også selvom den måske er blevet lidt mere træt.
Med brug af hundens leveregler, lærer hunden, at den ikke har ansvaret for sin flok, men i denne situation er det en god idé, at lave et par øvelser, der virkelig giver hunden klare signaler, så den lærer det hurtigere.

Gestus adskillelse: For at afhjælpe problemet skal man, så tit man kan, lave gestus adskillelser. Dvs. at man adskiller sig fra sin hund mange gange i løbet af dagen. Hver gang man går ind i et andet rum, kan man lukke døren bag sig, så hunden ikke kan følge med. Stå der i 30 sekunder og så kom ud igen. Her skal man huske at ignorere hunden, da man har været adskilt og derfor skal genforene korrekt. Man behøver ikke genforene hver gang, man har været adskilt, hvis man ikke har tid til det. Du bestemmer, hvor tit du har kontakt med din hund. Jo mere du kan adskille dig fra din hund, jo hurtigere vil den lære, at der ikke sker noget ved det.

Når det går fint i hjemmet kan man begynde at gå ud i haven eller opgangen. Stå der et par minutter og gå ind igen. Tiden øges for hver gang. Til sidst skal man gå helt væk fra grunden eller ud på gaden.

Når en hund isoleres som en irettesættelse, må den ikke lukkes ud, hvis den står og hyler eller gør. Dette gælder ikke ved gestus adskillelse. Her er hunden ikke blevet isoleret, for at have gjort noget forkert. Den skal bare lære, at det er okay at være alene. Så om den hyler eller ej, fortsætter man bare med at adskille sig fra hunden og genforene igen.

Stresser din hund meget, når du er ved at forlade hjemmet. Så gør alt hvad du normalt gør, når du skal gå, men gå ikke. Fx. tag sko og overtøj på, pak tasken, rasle med nøglerne. Hvad som helst, der får din hund til at reagere, kan du gøre, uden at gå.

Når du går, skal du gøre det, uden at sige noget til din hund. Den forstår det ikke alligevel, og hvis den stresser, så svarer det lidt til, at en 5-årig siger til sine forældre: ’Nu går jeg og I kan ikke komme med.’

Rejs dig – Sæt dig: Har du en hund, der følger dig rundt i hjemmet, så brug også denne øvelse. Hvis du sidder ned, så rejs dig op. Hvis din hund allerede her også rejser sig, så sæt dig ned igen. Gør det så meget du orker. Jo mere jo bedre. Hvis din hund først rejser sig, efter du er gået nogle skridt, så gør det, men vend om og sæt dig igen, så snart din hund rejser sig. Er der noget du skal gøre i et andet rum, så husk at lukke døren bag dig, så du får lavet en gestus adskillelse. På et tidspunkt vil din hund lære, at der ikke sker noget, og den har derfor ikke grund til at rejse sig og følge med dig.

Leg

At lege med sin hund er utrolig vigtigt. Det er sjovt, giver god motion og knytter hund og ejer tættere sammen. I naturen leger de også for at lære om livet, overlevelse og for at finde deres plads i hierarkiet.

Du skal som med anden kontakt med hunden, være den, der starter legen og slutter den igen. Hvis din hund lægger op til leg, så ignorer den. Når den lader dig være i fred, kan du starte en leg. Hav noget legetøj du bruger i en skuffe, og tag det frem når du vil lege og læg det væk, når legen er slut. Lad et par stykker af din hunds yndlingslegetøj ligge fremme, så den selv kan lege, hvis den har lyst til det.

For hunde er legetøj trofæer, der skal vindes. Derfor skal du vinde hver gang.

Her er et par eksempler på lege, der får hunden til at bruge sine naturlige instinkter og som dermed giver motion for både krop og sind.

Boldkast: Meget simpelt, du kaster en bold (eller andet legetøj) og hunden skal hente den og komme tilbage med den. Vær glad og entusiastisk. Stå eventuelt med siden til hunden, så du ikke er konfronterende. Kommer din hund med bolden og afleverer, roses den og bolden kastes igen. Kommer hunden tilbage, men uden at aflevere bolden, så kan du lave en byttehandel med en godbid. Kommer hunden så tilbage og smider bolden væk fra dig, fordi den hellere vil have godbidden, så får den ikke noget. Den skal aflevere bolden helt henne ved dig. Få hunden til at hente bolden, spark eventuelt til den og lok hunden hen til dig. Stikker hunden af med bolden og ikke kommer, når du kalder, så gå væk fra den. Legen er slut.

Følg lederen: Gør gåturs træningen til en leg. Lad hunden løbe efter dig og følge dig rundt i haven. Hopper den op, så stop op og stå stille. Når din hund er rolig igen, kan I fortsætte. Løb, gå, hop af sted alt imens du skifter retning. Hav eventuelt nogle agility forhindringer stillet op, som hunden skal igennem.

Søg: Du kan lære din hund at søge efter hvad som helst, udover metal genstande. Dem vil hunde helst ikke samle op, så der er ingen grund til at tvinge dem, da det skal være sjovt at lege. Hav en medhjælper med ude til at vise hunden genstanden, og vise hunden at den bliver gemt. Genstanden skal lugte af dig eller din hjælper. Hunden skal lære at søge efter dufte af mennesker, der ikke passer ind i omgivelserne. Lad som om den bliver gemt et par steder, og læg den så et sted hunden måske ikke lige kan se. Vær entusiastisk og sig noget, der får din hund til at kigge med og blive interesseret. I skal gå imod vinden, så er det nemmere for hunden at fange sporet. Begynd og brug ordet ’søg’, hunden vil måske til at starte med gå derhen, hvor din hjælper var først, men den skal i sidste ende bruge sin næse, for at finde sporet og genstanden. Ros hunden, når den finder den. Udvid med op til 4 genstande på en søgning. Dernæst skal genstanden gemmes, uden at hunden kan se det. En gåtur i skoven, kan gøres mere sjov med søg. Smid en genstand, uden at hunden ser det på vejen ud, og bed den søge den på vejen tilbage.

Derudover kan du, når lederskabet er på plads i hjemmet, måske vælge at gå til noget, såsom agility, flyball, hyrdetræning eller hvad du og din hund syntes er sjovt. Det er vigtigt, at det er sjovt. Der er mange tilbud derude, så vær sikker på at det er et godt sted.

Hunde er ikke ens, så alle hunde syntes ikke om de samme lege, så bliv ikke ked af at din hund måske ikke vil lege med en bold. Prøv noget andet indtil I finder noget, din hund har lyst til. Der er masser af muligheder.

Undgå trække lege og kamp lege. Disse er ikke lege, men for hunden en måde at komme op i hierarkiet på, og de kan udvikle sig voldsomt.

Fodring

I naturen er det alfa parret, der bestemmer hvor og hvornår, der jages. Det er dem, der sørger for at flokken spiser. Det er ikke nødvendigvis alfaerne, der nedlægger et bytte. Alle der er med på jagt søger en mulighed for at fange et bytte. De holder alle øje med hinanden, og når en af dem endelig får fat i et bytte, kommer de andre og hjælper med at få det nedlagt og dræbt.

Når byttet så er dræbt er det alfaerne, der har fuld kontrol over, hvem der spiser først. Hvis der er mad nok til alle, spiser alle, men hvis der ikke er, så spiser alfaerne først, da det er vigtigt at de overlever. For uden dem vil flokken oftest gå i opløsning.

Når der er mangel på mad spises der efter et hierarki, indtil alle forhåbentlig har fået noget. Når alfa parret har spist, går de væk fra byttet og kommer ikke tilbage. Derfor ved den næste i hierarkiet, at det er dens tur til at spise. Andre ulve kan prøve at snuppe lidt mad imens, inden det bliver deres tur, men de bliver oftest jaget væk.

Alfaerne beder ikke de andre om at sidde eller gi’ pote, inden de må spise. De er ligeglade med, hvad der sker, efter de har forladt byttet. Der er heller ikke nogen, der ikke vil spise. De ved jo ikke, hvornår de får mad igen, så de spiser, når der er mad, for det bliver ikke liggende til senere. De spiser også, ligegyldigt hvad det er. De siger ikke nej tak til en elg, fordi de måske har lyst til lam den dag.

Der er blandt ulve forskerne stor uenighed, omkring hvordan ulve spiser. Men mange studier er fra forskelligt stillede ulve. Tamme ulve i fangenskab, vilde ulve i det fri, fra store og små territorier og med meget eller lidt mad. Så det kan være svært for den enkelte hundeejer at finde rundt i det hele. Men en ting er sikkert, denne måde at fordre på virker, og er meget tæt på naturens måde at gøre det på.

Gestus spisning: For at vise din hund, at du er lederen af flokken, er det vigtigt, at du i en periode viser den, at du har magten over maden, og at du spiser først. Det gøres ved at gestus spise. Det er en god idé, hvis alle i familien deltager, da alle skal være over hunden i hierarkiet. Når det er tid til at fodre din hund, skal du lægge en snack frem på køkkenbordet, som du og resten af familien kan spise. Det kan være en kiks, et halvt æble, en håndfuld mandler, eller hvad I nu har lyst til at spise. I kan ikke bare lade som om, I spiser noget. Vores hunde kan lugte, om vi spiser, så de kan ikke snydes.

Forbered hundens mad i dens skål. Hvis hunden ikke kommer af sig selv, så kald på den. Giv den nu ikke mere opmærksomhed. Fortsæt forberedelsen af maden, og når det er klar, spiser I jeres lille snack. I skal ikke kigge på hunden, men den skal kunne se, at I spiser.

Hvis hunden bliver meget utålmodig og hopper rundt, så stop al aktivitet og stå helt stille, indtil hunden bliver rolig igen. Fortsæt. Hopper hunden rundt igen, stopper I igen. Dette fortsættes, indtil hunden har forstået, at være rolig. Det kan være, at I helt skal gå væk fra mad området og prøve igen lidt senere.

Når sidste bid er i munden på den sidste af jer, skal madskålen sættes ned på hundens spiseplads. I skal ikke bede hunden om sidde, gi’ pote eller noget som helst andet. I skal bare sætte skålen og gå væk fra området. Nu har hunden ca. 10 sekunder til at beslutte sig for, at gå hen til madskålen og spise. Gør den ikke det, så skal madskålen fjernes igen, og hunden får ikke noget før næste gang, den skulle have mad. Spiser hunden, fjernes madskålen, så snart hunden går væk fra den, om den er tom eller ej, for at vise hunden, at vi har magten over maden. Har hunden fri adgang til mad, har den ikke brug for os, og hvorfor skal den så gøre, hvad vi ønsker af den. Bliv ikke nervøs, hvis din hund kaster maden ned. Det er helt naturligt for en hund, at spise hurtigt.

Gå aldrig hen til en hund, der spiser. Den ved jo, at alle over den i hierarkiet, har spist, så hvis nogen prøver at tage dens mad nu, så må det være nogen, der er under den, og så kan den advare, snerre og/eller bide, for at sige at det er dens mad, og I skal holde jer væk, indtil det er jeres tur. Er man hundens leder og skulle der ske noget alvorligt, så mad skal tages fra hunden, vil det i de fleste tilfælde være muligt, da hunden ikke normalt bliver udfordret omkring mad.

I har nu vist hunden, at I har haft byttet, I har spist, og det er nu hundens tur til at spise. I behøver derfor ikke, at tænke på, hvornår I selv indtager jeres måltider. I spiser, når I vil, og hunden spiser, når I vil. I bestemmer. I dette tilfælde har I spist først og hunden bagefter. Hvis I vælger at spise et måltid herefter, spiser I igen først, men hunden får ikke noget. Så der er ingen grund til, at I skal spise et hovedmåltid, før hunden får mad. Der går for lang tid fra I har spist, til hunden får sin mad, til at den kan se en sammenhæng.

Du kan også være ude for, at din hund går hen til madskålen, tager en lille bid og går hen foran dig og spiser. Denne hund er ikke selskabelig, men den gestus spiser overfor dig. Den fortæller dig, at den har magten over maden. Du skal nu gå hen og fjerne skålen, da den er blevet forladt af hunden. Hunden vil hurtigt lære, at blive ved sin madskål og spise op.

Hunde der får mad på bestemte tidspunkter på dagen, begynder hurtigt at diktere, hvornår det er spisetid, så sørg for at fodre på forskellige tidspunkter på dagen. I naturen bliver der heller ikke spist på bestemte tidspunkter. Der spises, når det er muligt.

Der skal fodres på denne måde i ca. 14 dage. Herefter behøver man ikke selv at spise noget, men ellers fodres på samme måde med at skålen sættes ned, man går væk og fjerner madskålen, når hunden går væk. Gestus spisning kan tages op igen efter en ferie, eller hvis der opstår problemer senere hen. Da mad er det vigtigste i hundens liv, er gestus spisning et af de stærkeste signaler, du kan sende til din hund.

Vi vil selv gerne behandles på denne måde, når det gælder mad. Hvis vi fx. sidder på en restaurant, så vil vi gerne have at tjeneren går væk, når vi har fået vores mad. Han skal ikke bede os om at gøre noget for det, og han skal heller ikke blive stående og kigge på os. Tjeneren skal absolut heller ikke tage vores tallerken eller glas, uden at vi er helt færdige. Så hvorfor vil vi gøre det anderledes med vores hunde?

Mange klager over at hunden er kræsen. At de har prøvet alle mærker indenfor hundemad, men intet vil den spise. Nu er hunde ikke kræsne, så hvis de ikke spiser, er det enten fordi de ikke er sultne, forsøger at have magten, ved at have magten over maden, eller også har de så travlt med at være leder, at de er for stressede til at spise. Gestus spisning samt brug af de andre leveregler, får dette problem til at forsvinde. Hunden skal nok begynde at spise, når den er sulten nok. En hund, der ikke spiser, kan også være syg. Er du i tvivl om helbredet, så kontakt din dyrlæge.

Gestus spisning er ikke nødvendigt med hvalpe, men kan indføres, hvis hvalpen begynder at få lidt problemer.

Forstærket gestus spisning: Har du en hund, der er meget aggressiv omkring mad eller et andet større problem, vil det i de fleste tilfælde, være nok med gestus spisning, som beskrevet foroven. Der er dog tilfælde, hvor det er så slemt, at der skal stærkere midler til. Det kan være en hund, der før har skulle kæmpe for at få mad. Det gælder derfor om at vise denne hund, at man er den der giver den mad, frem for den der tager dens mad.

Del maden op i 3 skåle. Gestus spis som normalt ved første skål og sæt den ned. Gå nu et andet sted hen med skål 2, og sæt den ned ligeså snart hunden har tømt første skål. Gå et tredje sted hen med den sidste skål, og sæt også denne ned med det samme hunden har tømt anden skål. Gør dette indtil hundens aggression eller andet problem er stoppet, og fortsæt derefter med almindelig gestus spisning.

Faresignaler

I naturen er det alfa parrets job, at beskytte flokken for en eventuel fare. Som regel er det beta ulven, der holder vagt og alarmerer alfaerne om en eventuel fare. De vurderer så, hvad flokken skal gøre.

Hunde/ulve kan reagere på 3 måder ved en eventuel fare. De vil enten flygte, ignorere eller slås. Første valg vil være flugt, da en kamp kan medføre døden.

Ulve lever i flok på kæmpe store territorier og ingen andre ulve er velkomne. De vil blive jaget væk eller dræbt. Sådan er det også for vores hunde. Desværre er det bare sådan, at vi tvinger vores hunde, til at leve meget tæt sammen. Så når vi er ude at gå tur, ved vores hunde ikke, om det er vores territorium, vi går på, naboens hunds eller om det tilhører en af de mange andre hunde, der er i området. Så det er forståeligt nok, at vores hunde er lidt forvirrede og bange, hvis de ikke ved, hvem der skal passe på flokken.

Du skal nu være den, der beskytter flokken. Din hunds eneste job i livet er, at være med til at holde vagt og advare dig om en eventuel fare. Hunde danner ikke venskaber på stedet, så alt hvad der nærmer sig hjemmet, kan i hundens øjne være tegn på fare. Hjemmet er, derfor det første sted, du kommer til at tage beslutninger om, hvad flokken skal gøre, når der er fare på færde.

Jeres familie, er for hunden, én flok. Manden på gaden med sin hund, er én flok. Pigen der cykler på vejen, er én flok. Naboen, gæsterne, postbuddet eller sælgeren der ringer på døren, er én flok. Alt andet end jer selv, tilhører en anden flok. Det kan derfor være hårdt for en hund, der mener, den skal beskytte flokken, da den både skal advare og samtidig prøve at gøre noget ved det. Hver dag vågner hunden op til alverdens udfordringer. Derfor skal du gøre noget ved den eventuelle fare, også selvom du ikke syntes, at det er en fare. Hvis din hund syntes det, så skal den have hjælp fra dig.

Når din hund gør eller indikere på nogen måde, er det et tegn på, at du skal overtage. Hvis det ikke har ringet på døren, så skal du bare vise din hund, at der ikke er noget at være bange for.

Tak din hund for at have advaret dig, ved at sige tak eller dygtig. Vælg et ord hunden forstår som ros. Brug også gerne godbidder. Fortsætter din hund med at gø, er det fordi den mener, at det er vigtigt at sagen bliver undersøgt nærmere. Du skal så gå hen til hunden og kigge på det, den gør af. Det kan være ved døren, vinduet eller hækken. Måske kan du ikke se noget, men så bare kig i samme retning som din hund og ros igen. Nu har du vist din hund, at du har hørt den, og at du har undersøgt sagen. Du har som den ansvarlige vurderet, at der ikke er noget at være bange for, så nu kan I gå tilbage igen.

Hvis din hund tvivler på din beslutning, vil den måske fortsætte med at gø. I det tilfælde skal du stille og roligt tage din hund i halsbåndet, og føre den i isolation, indtil den er helt stille igen. Når hunden lukkes ud igen, skal den ignoreres og der skal genforenes som normalt. Løber hunden hen for at gø samme sted igen, isoleres den med det samme uden at takke, indtil den er stille. Fortsæt indtil hunden kan forholde sig roligt, når den kommer ud. Belønningen er, at hunden får lov til at blive sammen med flokken.

Du må gerne lokke din hund med ind fra haven med godbidder. Er der alligevel situationer, hvor din hund ikke kan lokkes, og du slet ikke kan komme til at tage fat i dens halsbånd, så kan du vælge at isolere din hund i haven. Du skal ikke begynde en jagt leg med din hund. Du taber bare. Du skal gå ind og lukke døren og trække gardinerne for, så hunden ikke kan se dig. Lad den være derude til den er stille. Hvis du er bange for at din hund vil gø rigtig meget i haven, når den er derude alene, så advar eventuelle naboer om, at du er i gang med noget træning, der gør, at din hund måske kommer til at gø lidt mere end normalt. Du kan også vælge, at give din hund en lang let line på, når den er i haven. På den måde kan du få fat i den, hvis den vælger, at stikke af fra dig.

Når det ringer eller banker på døren, vil din hund højst sandsynlig advare dig om, at der er en eventuel fare. Som med alle andre advarsler, skal du takke din hund. I denne situation skal du roligt føre den ind i et andet rum eller bag et børnegitter. Giv den gerne en godbid, som belønning for at advare dig og for at gå med. Du kan nu uden at bekymre dig om hunden, få åbnet døren og finde ud af hvem det er. Det er måske bare en sælger eller nogen der samler ind til noget. Når de er gået igen, kan du lukke hunden ud, og den kan snuse rundt og se, at du har ordnet det alene, uden at der skete noget.

Får du gæster, kan du få hilst ordentligt på dem, og du har tid til at forklare, hvordan de skal hilse på din hund, når den kommer ind. Hvis du kan fornemme, at de ikke vil overholde dine regler, måske er bange for hunde, eller der er børn med, så kan du lade hunden blive, hvor den er. Så er der ro på alle. Læs mere om gæster under genforening efter adskillelse.

Når en hund gør, er der ofte en ejer der råber: ’HOLD KÆFT’. Det forstår hunden ikke. De signalere faktisk til hunden, at de enten er bange og at den skal gøre noget ved det, eller at de støtter hunden og gør med. Vi skal se på det som et lille barn, der hører, at det ringer på døren. Barnet kan ikke åbne døren, så der kaldes: ’Moar, det ringer på døren’. Nu vil en mor nok ikke sige til barnet, at det skal holde kæft. Hun vil takke for det og gå hen og åbne døren. Den ansvarlige tager sig af det.

På gåturen kan der også opstå fare. Reagerer din hund på noget, så tak den og vælg flugt ved at gå den anden vej. Læs mere om fare på gåturen under gåturen.

Hund bundet udenfor butik
Efterlad aldrig din hund bundet ude foran en butik, børneinstitution eller andet. Hunden er helt alene og kan ikke komme væk eller gøre noget i en farlig situation, og i din hunds øjne kan alt være farligt.

Forestil dig en sød lille hund ude foran en butik. Den er bange, for dens leder er væk og den står bundet, så den kan ikke selv komme væk. Nu har en lille pige og hendes mormor fået øje på hunden. De syntes, den er rigtig sød, og går hen for at kæle med den. Hunden ser to fremmede, der nærmer sig, den kan ikke flygte, så den begynder at ignorere dem, ved at stå helt stille og kigge den anden vej. Den håber på, at de så går væk. Men det gør de ikke, de kommer nærmere og nærmere med deres hænder udstrakt mod hunden, den kan nu kun angribe, da de to andre muligheder er taget fra den. Så den knurrer, men når måske også at bide, for den er rigtig bange nu, og den må gøre noget for ikke at dø. Mormor bliver gal og tosset og råber op. Ejeren kommer løbende og skælder hunden ud. Måske ender det med en aflivning, for man kan jo ikke have en hund, der bider. En hund, der bare prøvede at overleve... Måske forstår ejeren, at det ikke var hundens skyld, men hunden står der igen næste dag...

Står din hund alene et sted, kan du også risikere, at den bliver stjålet.

Gåturen (Jagten)

Gåturen er, for din hund, det samme som at komme på jagt. I naturen går dyrene ikke tur, det er en menneskeskabt opfindelse. Når de bevæger sig væk fra huleområdet, er det for at jage, tjekke om deres territorium stadig er sikkert eller for at flytte. Det er altid alfa, der starter disse udflugter og leder vejen. Efter endt jagt vender de tilbage til huleområdet. Dyrene har i naturen den optimale størrelse for at overleve. De er i god form og har ikke brug for at motionere og træne, som vi har. Så skulle de være heldige at fange et bytte meget tæt på huleområdet, er det ikke sådan, at de så derefter vælger at gå en lang tur, fordi de ikke fik motioneret så meget. Nej, de sparer på deres energi, til de skal på jagt igen, de ved jo ikke, hvornår de får mulighed for at spise igen og vil derfor ikke misbruge deres energi. Når de ikke er ude, så bruger de deres tid på at lege, slappe af og sove. En greyhound spørger ikke efter en tur på løbebanen, de dage der ikke er væddeløb, og hyrdehunden ligger også bare og slapper af om søndagen.

Du skal derfor ikke stresse over, at din hund ikke altid kommer ud, at gå en tur. Der kan være mange situationer, hvor det ikke er muligt for dig. Du kan være syg, din hund kan være syg eller vejret kan være helt elendigt. Ligegyldigt hvad det er, er det bedst at blive hjemme. Hvis du ikke er på toppen, så vil din hund mærke det med det samme, og det kan give problemer på turen, hvis den tror, at den nu skal passe på dig. Det er meget vigtig, at du på enhver gåtur føler, at du har alt under kontrol, da du skal være den, der passer på din hund.

Selvfølgelig er hunden i sit rette element i naturen, men hvis den har lederskabet, er det ikke hyggeligt for hverken hund eller ejer. Måske bliver ejeren trukket hen af vejen. Måske bliver hunden konstant hevet hårdt i halsbåndet, for at få den til at gå pænt. Men det virker tilsyneladende ikke, og det er fordi at ingen form for halsbånd eller andre hjælpemidler (torturredskaber) kan ændre en hunds idé om, at den er leder og skal først frem. Den vil derfor trække, uanset hvor ondt det gør på halsen.

Det er derfor meget vigtigt, at lederskabet tages fra hunden, før den kommer ud at gå i den store farlige verden. Der skal arbejdes med hunden i hjemmet, hvor den er mest tryg, i mindst 14 dage, før man begynder at gå tur med sin hund.

Gå pænt i snor: Din hund skal lære at gå pænt i snor. Dvs. at den ikke må trække i snoren, snoren skal ’smile’. Din hund behøver ikke at gå helt tæt på dit ben, da det er unaturligt for hunden. Den må gerne være et skridt eller to forud, bagud eller til siden. Det eneste du skal holde øje med er, at snoren ikke bliver stram. Er snoren ved at stramme til, så skift retning. Lad altid hunden gå på den samme side af dig.

Start kun med brug af godbidder. Få din hund til at følge dig og ros og giv en godbid her og der. Vær glad og få det gerne til at blive en sjov leg. Gå hurtigt, gå langsomt, løb, skift retning, stop og begynd igen. Dette kan gøres i huset og/eller haven.

Når din hund er tryg ved det og gerne følger med dig rundt, kan snoren komme på. Kald din hund til dig, giv den snor på og ros den. Bliver den overivrig, så stå stille og vent til den falder til ro. Prøv igen. Fortsæt indtil halsbånd og snor kan sættes på, uden at det bliver en kamp. Gør herefter nøjagtigt som du gjorde uden snor. Begynder snoren at stramme, skiftes der retning. Brug fortsat godbidder. Falder din hund slet ikke til ro, så stop helt og vent en time eller to, før du prøver igen.

Træn dette så ofte du kan. Start med korte sessioner og øg langsomt. Når din hund går pænt i snor i hus og/eller have, og de andre eventuelle problemer er blevet bedre, er det tid til at komme uden for grunden. Men kun hvis du føler, at du og din hund er klar. Der sker intet ved at vente lidt længere med gåturen.

Brug eventuelt tiden du ville have gået tur med din hund, på at lege med den i stedet for. Det giver ligeså god motion, og I knyttes tættere sammen.

Hvis din hund bliver overivrig, hopper rundt eller bider i snoren, så stop op og vent lidt. Brug eventuelt ’Hold i ro’ (se under yderligere information). Virker det ikke så stop træningen, ignorer din hund et stykke tid og prøv igen senere.

Måske reagerer din hund voldsomt på, at du nævner en gåtur, tager fat i snoren eller når du tager sko og overtøj på. Det skal den ikke. Hvis det er tilfældet, så kan du sige ordet gåtur en gang imellem. Flytte rundt på linen og lig den forskellige steder i huset. Du kan også vælge at gå rundt med den om halsen. Derudover kan du tage sko og overtøj på og af igen. Alt dette skal gøres, uden at give din hund nogen form for opmærksomhed, og uden at I kommer ud at gå tur. Hvis den reagerer, ignorerer du den bare. Din hund vil til sidst finde ud af, at der ikke sker noget, og den vil holde op med at reagere på at ordet gåtur, snoren, sko og overtøj.

Der skal være ro på din hund, inden I begiver jer ud på jeres gåtur. Der vil selvfølgelig være forventningens glæde over, at I skal på jagt, men som i naturen, så foregår det stille og roligt. Hvis alle ulve strøg af sted, som mange af vores hunde gør, så ville de nok ikke have meget held med, at få fanget et bytte. De ville have flygtet, så snart de hørte ulvene komme. Du skal også selv være rolig. Kommer du på et tidspunkt i en situation, hvor du stresser, så gå tilbage til der, hvor du var tryg.

Når du og din hund, skal ud af døren og en eventuel havelåge, så skal du gå først ud, og ind igen når I kommer hjem. Du er lederen af denne gåtur og skal derfor først ud. Hunden skal lære det uden at blive bedt om at vente. Den skal selv finde ud af, at den ikke kommer nogen steder, før den accepterer dig som leder, og lader dig gå først.

Du kan klemme dig ud af døren, men det er nemmere, hvis du kan åbne døren helt. Så prøv det, og hvis din hund begynder at gå ud, så luk døren igen. Bliv ved indtil din hund vælger at blive stående og lader dig gå først. Gå ud og lad din hund følge med. Sker der det, at din hund kommer ud før dig, så luk døren og isoler hunden udenfor i 5-10 sekunder. Når du åbner døren igen, vil din hund 9 ud af 10 gange gå ind igen. Gør den ikke det, så vend om og gå. Med snor på, vil den automatisk følge med. Hvis den stritter kraftigt imod, så hiv ligeså stille i snoren, indtil den er inde igen. Tag snoren af hunden, ignorer den og drop turen. Prøv igen lidt senere.

Hav altid din hund i snor på vej ud, også hvis du bare skal hen til bilen. Hav den også i snor ud af bilen, selvom du har parkeret et sikkert sted. Gå lidt med hunden i snor. På den måde kan du vise din hund, at du også der bestemmer, hvad vej I skal gå, og hvor og hvornår din hund må løbe løs.

Når I endelig kommer ud, så vil din hund måske reagere lidt anderledes end i huset og haven. Der sker jo noget nyt nu, men du skal bare gøre det samme som indenfor. Det kan godt være, at du ikke kommer længere end indkørslen, men det gør ikke noget. I har fået trænet gåturen. Næste gang kommer I måske helt ud til vejen og går frem og tilbage der. Gå kun så langt du føler dig sikker. Lad ikke din hund trække på noget tidspunkt. I vil komme længere og længere for hver gang I prøver. Skulle der gå noget galt et sted, så gå hjem eller tilbage til det sted, hvor det gik godt.

Har du en hund, der trækker voldsomt, så kan du vælge at bruge en sele i stedet for et halsbånd. Ikke fordi at en sele vil få hunden til at trække mindre, men fordi trækket i halsbåndet kan skade din hunds hals. Det er stadig ikke okay, at din hund trækker, men der vil være hunde, der trækker meget i starten, også selvom du hele tiden skifter retning, og så er det en god måde at beskytte dem på.

Mange lærer deres hund at sætte sig ved en vejkant, inden de går over vejen. Det er ikke nødvendigt. Din hund har lært at stoppe, når du stopper. Skulle den så fortsætte ud over kanten, så vend om og gå tilbage. Vend om og prøv igen. At bede sin hund om at sætte sig giver ingen mening. Det er et forsøg på at kontrollere sin hund, men hunden skal lære, at gøre tingene rigtigt af sig selv. Fortovet kan også være fyldt med vand, sne og is eller være brandvarmt på en god sommerdag. Så derfor er det ikke rart for din hund at sætte sig.

Slip hunden løs: Når alt går fint på gåturen, kan du, hvis du har mulighed for det, lade din hund løbe frit. Gør det et sted, hvor der er mindst mulig fare. Helst et sted med indhegning eller langt væk fra trafikerede veje. Du skal træne indkald med jævne mellemrum undervejs. Kald med venlig stemme, ligesom du gør hjemme, men du må gerne være lidt ekstra glad og animeret, for at være sikker på at din hund kommer. Du skal kun kalde en gang, og når din hund kommer, så ros den og giv gerne en godbid. Lad den løbe frit igen.

Kommer din hund ikke, når du kalder, så vend om og gå den anden vej. Din hund vil meget gerne være sammen med flokken, så når du forsvinder, vil den i de fleste tilfælde komme løbende. Når den så er ved din side, skal du give den snor på, mens du ignorerer den. Den skal ikke have ros for at komme nu. Den skal kun have ros for at komme, når du kalder. Fortsæt turen med snor på eller gå hjem. Træn lidt mere indkald derhjemme og prøv igen efter et par dage.

Det værste du kan gøre, hvis din hund ikke kommer, er at løbe efter den. Den ser, at du er med, og så fortsætter den bare. Du skal heller ikke skælde ud, når den endelig kommer, for så vil den højst sandsynlig ikke komme næste gang. Det skal altid være rart for din hund, at komme til dig, når du kalder på den.

Hvis du vil være helt sikker på, at din hund ikke løber væk, når du træner indkald, så kan du vælge at have hunden i en meget lang let line, ikke en flexline. Her laver du jævnligt indkald på samme måde. Kommer hunden, så ros og giv en godbid. Kommer hunden ikke, så træk den roligt til dig. Hold den i halsbåndet og stå stille et kort øjeblik, for at vise hunden, at det ikke var i orden. Lad den gå fri igen og fortsæt indkald. Bliv ved med det i en periode, indtil du føler dig sikker nok til at slippe hunden fri af den lange line.

Hvis du har lyst, er der en sidste ting du kan gøre, for at lære din hund, at det er godt, at komme til dig, når du kalder. Tag en meget stor portion lækkert mad med i en pose. Ved de første par indkald, giver du din hund lidt af det. Ved tredje indkald smider du al maden på jorden, som belønning til din hund. Den vil måske ligne et stort spørgsmålstegn, men det skal nok blive spist. Der er nu stor chance for, at din hund fremover altid vil komme, når du kalder. Tænk nu, hvis den fik så meget mad igen.

Hundens jagtinstinkt kan man ikke ændre på. Alle i flokken tager på jagt. Men man skal have kontrol over den, så man kan kalde den til sig, hvis den får færten af noget.

Bliver du aldrig helt tryg ved tanken om at slippe din hund fri, så vælg at gå med den i en lang line. Vælger du en flexline, så vælg en type med bred line og ikke snøre. Bliver din hund viklet ind i snøren kan det gøre skade. Brug kun lang line/flexline de steder, hvor din hund kunne gå frit. Går du i byområder eller steder med mange hunde, mennesker eller meget trafik, så brug en almindelige hundesnor. På den måde har du bedre kontrol over din hund, så den og andre ikke kommer til skade.

Fare på gåturen
Som nævnt før, kan alt være farligt i din hunds øjne. Din hund kan reagere på alt, hvad den ser. En anden hund, en der cykler, en plastik pose der flyver rundt, en bus, et andet menneske, et andet dyr, alt som din hund, mener kan være en fare, vil den reagere på. Nogle hunde vil gå hen mod den eventuelle fare, for at undersøge sagen, for bedre at kunne passe på deres ejere.

Har du en hund, der reagerer meget voldsomt på andre hunde, så stresser du måske, så snart du ser en anden hund. Du trækker hunden til dig, og så begynder den straks at tænke at der er noget galt, at der er nogen eller noget, der stresser dens ejer. Din hund vil trække voldsomt, for at komme hen til den eventuelle fare, for at undersøge hvad det er og eventuelt få det skræmt væk, så du igen kan blive rolig.

Ligegyldigt hvad det er, der stresser din hund, så skal du nu rose din hund og gå væk fra faren. Kryds eventuelt vejen, vend om, gå til siden, gør hvad du kan i den situation, for at komme væk. Det er utrolig vigtigt, at du forholder dig roligt, ellers vil din hund ikke stole på dig. Føler du dig ikke klar til en gåtur med potentielle farer der lurer, så vent til du føler, at du har mere kontrol på dig selv og din hund.

Nogle hunde kan sagtens være sammen med andre hunde uden snor på, men så snart snoren er på, bliver de aggressive over for dem. I snor er deres mulighed for flugt blevet taget fra dem. Ofte kommer faren nærmere, så det er umuligt at ignorere, og så er der kun kamp tilbage. Vis din hund, at du ved, hvad der skal gøres, ved at gå væk.

Er du et sted, hvor du ikke kan komme væk, så stå helt stille med din hund. Reagerer den voldsomt, så brug ’Hold i ro’ (se under yderligere information). Udover at være rolig, viser du også din hund, at du har valgt at ignorere faren.

Når faren er væk, så vent til din hund er faldet helt til ro, før du går videre. Her kan det være en god idé at lave lidt ’stop/start, skift retning’ på stedet, for at vise din hund, at du stadig har alt under kontrol.

Er der hunde I møder jævnligt på jeres gåture, og som din hund er gode venner med, så lad dem endelig fortsat mødes og lege (uden snor på). Andre fremmede hunde skal undgås. Selvom din hund måske ikke gør andre hunde noget, og har lært at stole på dig, så kan du aldrig vide om en fremmed hund, vil gøre din hund noget. Du kan heller ikke være sikker på, at din hund aldrig vil reagere voldsomt overfor en fremmed hund. På et tidspunkt møder I måske en hund, den bare ikke kan lide, og så kan det gå galt. Vi kan jo heller ikke med alle andre mennesker. Det er det samme for hunde.

Uden have
Du er i en situation, hvor din hund skal ud at gå, for at kunne komme på toilettet. Du skal træne gåturen i hjemmet som skrevet foroven. Du kan bare ikke vente 14 dage med at komme ud, så du må gøre, det bedste du kan. Det er vigtigt, at der er ro på dig og din hund, før I går ud af døren. Hvis din hund bliver meget urolig, så stå helt stille og vent på, at den falder til ro. Prøv igen. Fortsæt sådan på hele turen. Gå kun frem, hvis din hund er rolig, ellers stå stille. Du skal også komme først ud af døren, både din dør og en eventuel hoveddør ved gaden.

Din hund må ikke trække dig ned af trapperne. Gør den det, så gå op igen. Den vil sikkert ikke trække på vej op, da den meget gerne vil ud, så du kan efter et par skridt op, vende om igen. Fortsæt dette indtil du er nede. Det kan tage sin tid, men det bliver meget bedre med tiden.

I starten skal du kun lade din hund komme på toilettet og så gå hjem igen. Din hund er slet ikke klar til at være derude i den store verden. I er der kun af nødvendighed, så derfor skal det være så kort som muligt.

Hunden med i bilen
Din hund bør ikke komme ud at køre bil, før den er klar til at komme ud at gå. Der kan være situationer, hvor det alligevel bliver nødvendigt, fx. ved dyrlægebesøg, og så må I klare det med mindst mulig stress for hunden.

Det kan være en god idé at lade din hund vænne sig til bilen, mens den står parkeret på grunden. Lad din hund snuse til bilen og eventuelt hoppe ind.

Har din hund ingen problemer med bilen, kan du tage den på en lille prøvetur, og se hvordan det går. Hav altid din hund sikkert i bilen enten bagi eventuelt med et net for eller fastspændt på bagsædet. Hav den kun på gulvet foran passagersædet, hvis der er en passager med til at passe på den.

Er din hund ikke glad for bilen, skal den vænne sig til den på grunden, hvor I begge kan sidde i den et stykke tid, indtil hunden vænner sig til, at der ikke sker noget. Start bilen og lad hunden vænne sig til det. Hav eventuelt et par godbidder i bilen. Vær rolig, men giv ellers ikke hunden opmærksomhed.

Når din hund er rolig med bilen startet, kan du køre en lille tur. Øg med tiden længden på turen.

Nogle hunde stresser meget under bilkørsel, hvis de tror, at de har lederskabet. For dem er bilen en del af hjemmet, der nu er kommet i bevægelse. Så her er der ligeså mange farer, der truer, som derhjemme. Det er en god idé, at have en passager med, når bilkørsel skal trænes. Her kan passageren tage sig af hunden, når den gør eller stresser. Som ved alle andre farer skal hunden takkes for at advare. Hjælper det ikke, bruges ’hold i ro’ (se under yderligere information), indtil hunden slapper af. Sidder hunden bagi, kan snoren bruges, til at trække hunden roligt hen til sædets bagside for på den måde, at holde hunden i ro, indtil den slapper af.

Er din hund så stresset, at den ikke kan finde ro, skal der arbejdes mere med hundens leveregler i hjemmet, før den kommer med i bilen igen.

Yderligere information

BARF (Biologically appropriate raw food) er det bedste og mest naturlige foder, du kan give din hund. Det er råt kød og knogler tilsat forskellige kosttilskud. Med korrekt foder kan din hund undgå mange sygdomme og leve meget længere. Tørkost indeholder alt for mange ingredienser din hund slet ikke har brug for. Læs mere på easybarf.dk, rigtighundemad.dk og barf.dk og få råd og vejledning i deres butikker. Maden kommer nedfrosset, så det kan være en god idé med ekstra fryserplads, med mindre du kan købe ind ofte. Har du ingen mulighed for at opbevare maden, eller skal du på ferie med din hund, så er der et alternativ til BARF. Det er lufttørret kød tilsat en vitamin- og mineralblanding. Læs mere på easyraw.dk.

Madvarer som hunde ikke kan tåle, og som i visse tilfælde kan være meget giftige inkluderer: vindruer, rosiner, chokolade, løg, macadamia nødder, peanuts, xylitol, alkohol, gærdej, kerner og frø fra frugt, rådden eller muggen mad, produkter indeholdende koffein samt mad med højt indhold af sukker, fedt og salt.

Flere hunde. Jeg kan varmt anbefale at have 2 hunde, hvis man har mulighed for det. De leger sammen og nyder hinandens selskab og så er det ikke dobbelt arbejde, som nogen måske tror. Der er dog tilfælde, hvor nogle hunde aldrig vil blive gode venner, og så må man finde en anden løsning.

Man bør først anskaffe sig en hund mere, når man har den første under kontrol. Ellers kan man ende med to hunde, der har problemer. Lad hundene mødes på neutral grund i snor. Her kan man vurdere, om de kan sammen. De skal måske lige se hinanden an, men selvom de knurrer af hinanden, kan de sagtens blive gode venner. Efterhånden som de falder til ro, kan man komme tættere og tættere på hinanden. Til sidst kan de slippes og lege. Går det godt, så tag dem hjem. Tag dem ind i haven med snor på, går det godt, så slip dem, og lad dem være i fred. Lad den nye hund vænne sig til de nye omgivelser. Skal de være alene de første par dage, kan det være en god idé, at holde dem adskilt med et børnegitter.

Selv hunde der er gode venner, kan komme op at slås, hvis der er tvivl om lederskabet. Man må aldrig lade sine hunde slås. De kan gøre stor skade på hinanden. Få dem adskilt og isoler dem fra hinanden. Fordi de har været oppe at slås, er det ikke ensbetydende med, at de ikke kan blive gode venner igen. Det er okay for hunde at knurre af hinanden, det kan bare være at den ene hund kom for tæt på, på et tidspunkt der ikke lige passede den anden hund. De kan jo ikke sige: ’Gå lige væk.’ Kend dine hunde. Er der situationer, hvor du ved, de kan komme op at slås, så få de situationer under kontrol, inden der sker noget.

Ved kontakt kaldes kun på en hund af gangen. Kommer den anden også, ignoreres den til det bliver dens tur til at blive kaldt hen. Skift imellem, hvem der kaldes på først.

Hvis man ved spisetid er alene og ikke har mulighed for at sætte begge madskåle ned på samme tid, bør man skifte mellem, hvem af hundene, der først får madskålen sat ned. Hundenes madskåle skal have en fast plads.

Hundene skal trænes individuelt. Helst så den anden hund ikke er alene. Gåturen øves også en af gangen, og når begge hunde er gode til det, skal de lære at gå sammen. Her skal man være opmærksom på, at det igen kan give lidt problemer, da det for hundene nu er en ny situation, men gør som du ville gøre med én hund. Går det helt galt med en af hundene, kan man vælge at efterlade den hjemme og gå tur med den anden. Du kan vælge at have hundene på en side eller fordelt på begge sider af dig, bare de går samme sted hver gang.

Hunde der lugter af dyrlæge eller sygdom, kan få andre hunde til at stille spørgsmål. Beskyt derfor de syge hunde. I naturen ville de blive smidt ud af flokken. Alle skal yde, så hvis et individ ikke kan være med til at skaffe føde, så er det ud. Det kan derfor starte en slåskamp mellem hundene.

Har man 2 eller flere hunde, bør man aldrig lade én være alene.

Hunde i hundegård. Der gælder de samme leveregler for hunde, der er i hundegårde, uanset om de kun er der i løbet af dagen eller om de bor der hele tiden.
Disse hunde skal også lære selvkontrol. Når de skal lukkes ud af hundegården, skal de være rolige, før døren kan åbnes. Går de amok, hopper op og ned eller gør, så gå væk fra dem igen. Prøv igen, når der er ro på. Dette fortsættes, indtil de er rolige, og man kan lukke dem ud. Herefter ignoreres de stadig, indtil der er ro på igen, og man kan kalde dem over og hilse.

Hvis der er mange hunde, og de spiser i hundegården, så gestus spis overfor dem, der kan se dig og sæt madskålene ned til dem. Fortsat med resten af hundene i rækken indtil alle har fået mad. Når sidste madskål er sat ned, kan du begynde, at samle de tomme madskåle op.

Internathunde kan have en masse historie med i bagagen, men hvis du bruger hundens leveregler, er det lige meget. Alle hunde lever efter de samme regler. Disse hunde er bare
ofte misforstået og i værste tilfælde også mishandlet. Du kan nu hjælpe denne hund til et liv uden angst og smerte. Denne hund skal måske have ro i mange dage, før der tages kontakt. Hunden skal falde til og lære, at du ikke forlanger noget af den eller vil gøre den ondt. Du skal i disse dage bare sørge for friskt vand og mad, du skal eventuelt gøre brug af forstærket gestus spisning. Hvis du har have, så lad hunden komme derud, så den kan komme på toilettet, men gå absolut ikke tur med den, hvis du kan undgå det. Din hund skal falde til og være tryg hos dig, før den skal nogen steder overhovedet. Har du fået en gadehund, er det ikke sikkert den er renlig. Gør det samme som med en hvalp (se under hvalpe).

Når hunden begynder at falde til, kan du prøve at kalde den til dig. Hvis den er meget bange, kan du starte med at kaste en godbid til den. Hvis den tager den, så ros den. Det er måske så langt I kommer den dag. Næste gang kommer den måske hen til dig og snuser. Ros den, men rør den ikke. Det kan igen få hunden til at blive skræmt. Når den bliver mere og mere tryg ved din side, kan du så småt begynde at kæle med den. Hold hænderne nede for ikke at skræmme den.

Måske er du heldig at få en hund, der kommer fra et godt hjem og som ikke virker bange. Denne hund skal stadig have lov til at falde til, da alt er nyt, så tag det hele med ro og gå frem med små skridt. Gå heller ikke tur med denne hund, før den er tryg ved dig.

Hunde og katte kan sagtens lære at leve sammen. I nogle tilfælde kan de kun lige tolerere hinanden, men andre kan blive rigtig gode venner. Lad katten have mulighed for at kunne komme et sted hen, hunden ikke kan. Så kan den komme i sikkerhed, hvis hunden bliver for voldsom. Dyrene skal nu lære hinanden at kende. Lad en person sidde med katten og den anden komme ind med hunden i snor. Reagerer hunden på katten, tages den ud igen. Bliv ved indtil hunden er ligeglad med katten. Lad nu katten gå rundt. Hvis hunden reagerer på at katten går omkring, tages den ud igen. Bliv ved indtil hunden kan lade katten være.

Hunde og børn. Det er utrolig vigtigt, at børn lærer at omgås hunde korrekt. De skal lære, at respektere hunde, ligesom alle andre skal. Børn skal ikke have lov til at behandle hunde som legetøj.

Når de leger sammen, er det en god idé for børn ikke at være for tæt på munden. Hunden bruger sin mund meget, da den ingen hænder har, og kan ved et uheld få fat i de små børnefingre. Når små børn og hunde er sammen, bør de altid være under opsyn. Er det ikke muligt, så adskil dem med et børnegitter.

Lad ikke børn gå tur med hunden alene. Børn ved ikke, hvordan de skal håndtere en farlig situation, og kan oftest intet gøre. Det kan blive farligt for både børn og hunde.
Det er vigtigt, at børn lærer ikke at løbe fra en hund, selvom de er bange. Hunden vil højst sandsynligt jagte barnet. De skal lære at stå stille og ikke kigge på hunden.

Børn må under ingen omstændigheder være i nærheden af hunden, når den spiser og må så absolut heller ikke tage mad eller ben fra den. Hunden vil højst sandsynligt forsvare sin mad. Det er en rigtig god idé, at børn er med til gestus spisning, så hunden lærer, at også børn er højere oppe i hierarkiet.

Lær børn aldrig at gå hen til en hund, især fremmede hunde, men også deres egen hund. Børn bliver ofte bidt, fordi de sætter hunden i en situation, hvor den føler sig truet, og derfor knurrer eller bider. Desværre bliver en hund, der bider, ofte aflivet. Tro ikke på påstanden om, at hunden er vant til børn og derfor ikke gør noget. Hunden er måske vant til børnene i egen flok, men ikke fremmede børn.

Er der en baby på vej, skal hunden introduceres til babyen, så den ikke bliver usikker. Lad hunden være bag et børnegitter, så mor og baby kan komme ind og komme på plads. Gå ind til hunden alene og genforen som normalt. Når mor har tid, sætter hun sig ned med babyen og lader sin partner komme ind med hunden i snor. Lad hunden falde til ro, før den får lov til at snuse til babyens fødder og ben. Lad den ikke slikke i babyen hovedet. Det vil babyen nok ikke syntes om. Alle hunde er glade for familieforøgelse. Det ligger til deres natur, så vær ikke bange, men hav samværet under kontrol.

Hunden i møblerne. Det er helt op til dig om din hund må være i møblerne. Det skal bare være dig, der inviterer den op. Hunden må ikke selv vælge at hoppe op, da møblerne er dit domæne. Hopper din hund op, uden at du har inviteret, skal du bare skubbe den ned, uden at give den nogen form for opmærksomhed. Bliv ved indtil den har forstået. Vent så en time, en dag eller flere inden du inviterer din hund op.

Efter første invitation i møblerne, kan din hund måske tro, at den igen bare må hoppe op, når det passer den. Hvis den gør det, så skubber du den bare ned igen. Du behøver ikke at inviterer din hund op hver gang, du selv er der. Det kan være, at din hund har brug for at blive mindet om, hvem der er den ansvarlige, og så kan det være godt, at lade den blive nede en gang imellem.

Når du har inviteret din hund op i møblerne, er det okay at den bliver liggende, til den selv vælger at hoppe ned igen. Hvis du så i mellemtiden får brug for pladsen, så stå lidt væk fra hunden og kald den til dig, og ros den for at komme til dig.

Hunde i løbetid vil tro, at de er kommet op i hierarkiet, da det kun er alfa parret, der reproducerer. Hav derfor et ekstra øje på hunden i denne periode. Genindfør evt. gestus spisning, for at vise hunden, at du stadig er øverst i hierarkiet.

Opdræt. Vælger du at bruge din hund til opdræt, så undersøg det meget nøje. Kig først og fremmest på din hunds personlighed. Meget nervøse eller aggressive forældre kan give det videre til deres hvalpe. Selvom misforståelser mellem hund og ejer kan give adfærdsproblemer, har hundens personlighed også meget at sige. Brug derfor kun hunde, der har en god natur. Hvis du har tæven, skal du være forberedt på at bruge meget tid på hvalpene, hvalpekøberne og du skal have mulighed for, at tage hvalpe tilbage igen. Du skal også være forberedt på, at du måske ikke får solgt alle hvalpene.

Som under løbetiden, kan din hund også under graviditet og i tiden efter fødslen med hvalpene tro, at hun er øverst i hierarkiet. Dette kan give adfærdsproblemer, så her kan man igen stramme op på hundens leveregler.

Bliver hunden bange for noget, evt. fordi man taber noget på gulvet, en genstand på vejen, fyrværkeri, tordenvejr, ja alt muligt, så vis hunden, at du ikke er bange for det. Dette gøres ved at være så rolig og naturlig som muligt. Undgå helt øjenkontakt med hunden, da den kan tro, at du derved beder den om hjælp, men den er allerede bange og ved ikke, hvordan den skal reagere. Tal ikke til hunden og kæl ikke med den. Det støtter den bare i, at det er okay at være bange. Så bare få samlet tingen op fra gulvet, gå væk fra genstanden på vejen, kig roligt på fyrværkeriet og ignorer ellers din hunds opførsel. Du skal bare være der for den. Jo roligere du er, jo roligere vil hunden blive. Den vil stole på dig, dens leder, at alt er okay.

Din hund kan også være bange for en genstand i huset. Det er måske støvsugeren, der blevet angrebet, når den kommer frem. Det vil aftage med brug af hundens leveregler, men det kan også hjælpe, at have genstanden stående fremme, så hunden kan vænne sig til den. Gør ikke noget stort nummer ud af det. Sæt genstanden frem og ignorer hunden. Hvis din hund bliver meget oprørt over genstanden, kan det være en idé, at have et børnegitter imellem hund og genstand, indtil hunden er rolig. Lad genstanden stå fremme, indtil hunden er fuldstændig ligeglad med den. Er det støvsugeren, så tænd og sluk den ind imellem, så hunden også vænner sig til lyden.

Der kan måske være noget din hund altid være utryg ved, ligegyldigt om du er dens leder eller ej. Så er det bare sådan det er. Du skal bare være opmærksom på det og tage dine forholdsregler. Børn kan også være bange for tordenvejr, selvom forældrene forsikrer dem om, at det ikke er farligt.

Nytårsaften bør du være sammen med din hund eller få den passet. Selvom din hund er tryg ved fyrværkeri, når du er til stede, er det ikke sikkert, at den vil være tryg, hvis den er alene. Omkring midnat buldrer og brager det som aldrig før, og hele hjemmet bliver oplyst af voldsomme lysglimt, så selv den roligste hund, kan blive bange eller nervøs, hvis den er alene.

’Hold i ro’. Hvis din hund er i ren panik, kan det være svært, at nå ind til den. Det er
ligesom mennesker, der er blevet helt hysterisk. Vi kan ikke tale fornuftigt med dem. Vi bliver nød til at vente til, de er faldet til ro. Vores hunde skal også falde til ro. Du kan vente til hunden falder ned af sig selv, men der er tider, hvor det bare ikke sker. Her kan du bruge ’Hold i ro’, hvilket betyder, at du holder din hund i halsbåndet, uden at se på den eller tale med den, indtil den falder til ro. Forhold dig helt i ro, så din hund kan mærke, at du ikke er bekymret over noget. Når din hund opdager, at du er rolig, vil den begynde at falde til ro selv. Slip så halsbåndet. Starter hunden igen, holdes der igen i halsbåndet, indtil den er helt rolig. Fortsæt indtil hunden helt stopper. Det kan tage lang tid, så vær tålmodig.

Tvangshandling. Hvis din hund lider af en tvangshandling, som fx. at jagte sin hale, tygge sine poter, jagte lysglimt, eller noget helt andet, så vil brug af hundens leveregler hjælpe med tiden, men indtil da, kan du bruge ’Hold i ro’, indtil den stopper sin handling.

Godbidder og kødben. Godbidder skal kun gives til hunden som belønning, når den har gjort noget, du har bedt den om eller for anden god opførsel. Vil du give din hund et kødben, behøver du dog ikke at bede din hund om noget først, for at den kan få det. Hunden kommer hen til dig, når du kalder, og får et kødben som belønning. Det er nok.

Kødben, der ikke bliver spist op, skal fjernes, når de bliver efterladt. Hunde kan bruge dem til at gestus spise overfor deres ejere eller andre hunde i flokken, for at forstærke deres position i flokken.

Irettesættelse. Hvis din hund gør noget du ikke vil have, så vis den, hvad du ønsker af den. Det kan være hunden står med forbenene på køkkenbordet, bider i gulvtæppet, står med hovedet i opvaskeren eller noget helt andet, du ikke ønsker din hund gør. Skub din hund væk uden at sige noget eller kigge på den. Gør den det igen, skubbes den væk igen. Hvis hunden efter 3 forsøg stadig gør det, så isoler den i ca. 30 sekunder (eller indtil den er stille). Når hunden lukkes ud fra isolation, skal den ignoreres. Bare åben døren og gå væk.

Kommer den ud fra isolation og fortsætter, isoleres den med det samme, denne gang 1 minut. Isolations tiden fordobles for hver gang. Konsekvens af handling. Din hund vil lære, at gøre det rigtige ved at tænke selv. Din hund ønsker at være sammen med dig og resten af flokken og vil gøre alt for at det skal lykkes. Næste gang hunden skal isoleres, startes der med 30 sekunder igen. Når hunden kommer ud fra isolation, kan man alt efter behov vælge, at ignorere hunden yderligere et stykke tid, før man genforener.

Hvis din hund er aggressiv overfor dig, dine børn eller andre dyr i hjemmet, så skal den isoleres med det samme, da det ikke skal tolereres overhovedet.

Er din hund så hurtig på benene, at du ikke kan tage den i halsbåndet for at føre den i isolation, så kan du vælge selv at forlade rummet, og lukke døren bag dig. Måske løber din hund så i forvejen og kommer ud af rummet før dig. Her lukker du bare døren, og bliver hvor du er. Ligegyldigt hvad din hund finder på, kan du få den isoleret. Du kan også vælge, at have en lang let line på din hund i starten af processen. Skal du så have fat i den, er det nemt at få fat i linen, og så få hunden ført i isolation. Linen må kun være på, når du er hjemme.

Kald aldrig din hund til dig, for at isolere den, for så vil den tro at den er blevet straffet for at komme til dig, og så kommer den måske ikke næste gang. Det skal altid være rart for din hund, at komme til dig, når du kalder på den.

Når du irettesætter din hund, skal du altid være rolig. Er du sur og vred, vil din hund ikke stole på dig som en værdig leder.

Isolation af flokmedlemmer ses også i naturen. Er der en i flokken, der ikke indordner sig, vil den blive jaget ud af territoriet. Den lever så i udkanten af territoriet og skal beslutte, om den vil indordne sig og vende tilbage, eller om den er stærk nok til at finde en mage og danne en ny flok et andet sted. Den kan ikke overleve alene.

Har du af en eller anden grund brug for at isolere din hund, uden at den har gjort noget galt, så ros den og giv den en godbid, så den forstår, at det ikke er en straf.

Et børnegitter er næsten uundværligt i et hundehjem. Det kan bruges i enhver situation, hvor du ikke vil isolere din hund, men bare have den er væk af vejen, enten for dens egen skyld eller for andres skyld. Det kan bruges, når der kommer gæster, når du ikke lige kan se efter hund og børn samtidigt, når en våd hund skal tørre, hvis du har flere hunde, der lige skal køle af, når hunden skal holdes inde i huset eller ude i haven osv.

Har du en hund, der springer over gitteret, fører du den bare tilbage igen og igen og igen, uden at give den nogen anden opmærksomhed. Den vil lære, at den ikke får noget ud af at springe over, og så vil den stoppe.

Når hunden giver slip på lederskabet, kan den sove mere, tage på i vægt og den vil få lyst til at lege nu, hvor den ikke er så stresset. Men inden den giver helt slip, kan problemerne blive værre. Den kan også få helt andre problemer, da det den plejer at gøre ikke får den ventede reaktion fra dig. Dette er et tegn på, at det virker. Hunden tester, om du gør arbejdet, som leder, godt nok. Fortsæt endelig og vis hunden, at du sagtens kan finde ud af det. Den vil med tiden give efter og problemerne vil mindskes eller helt forsvinde. Du får måske ikke en perfekt hund. Vores hunde er selvtænkende levende individer, og alt efter deres personlighed vil de stille få eller mange spørgsmål til vores lederskab. Men du ved nu, hvordan du skal håndtere forskellige situationer med din hund, og kan enten forhindre at noget sker eller få det stoppet på bedste vis.

Træning af ’sit’, ’dæk’ og ’bliv’.
Sit: Hav en godbid i hånden og placer den foran din hund. Sig eller gør ikke andet. Hunden skal selv finde ud af, hvad den skal gøre for at få fat i den godbid. På et eller andet tidspunkt, vil hunden sætte sig og med det samme, skal godbidden gives, og den roses. Dette gøres indtil hunden sætter sig hver gang. Herefter kan du så begynde at tilføje ordet ’sit’. Meget hurtigt vil hunden lære, at den skal sætte sig, når der bliver sagt ’sit’. Brug stadig godbidder og ros, men skær ned på antal af godbidder og nøjes med at rose. Stop aldrig helt med godbidder, men det behøver ikke være hver gang, bare du husker at rose.
Dæk: Hav en godbid i hånden. Læg hånden på gulvet foran din hund. Sig eller gør ikke andet. Hunden skal igen selv finde ud af, hvad den skal gøre for at få den godbid. Når hunden lægger sig, skal godbidden gives, og den roses. Dette gøres indtil hunden lægger sig hver gang. Herefter kan du begynde at tilføje ordet ’dæk’. Dette vil hunden også lære meget hurtigt. Brug ros og godbidder som ved ’sit’.
Bliv: Stå ved din hund og hav den eventuelt i ’sit’ eller ’dæk’. Gå et skridt væk. Bliver hunden siddende eller liggende, så ros den, og kald den til dig og ros igen. Gå aldrig tilbage til hunden. Den skal komme til dig. Når et skridt går fint nogle gange, kan du prøve med to skridt osv. Kommer hunden, uden at du har kaldt, kaldes den tilbage til udgangspunktet, og der startes forfra. Tilføj ordet ’bliv’ og hold evt. hånden op foran hunden.
Kom: Din hund lærer dette helt naturligt, da du altid vil kalde din hund til dig, når du vil have kontakt med den.
Plads: Dette læres også helt naturligt, dog uden brug af ordet ’plads’, når I træner gåturen.

Du får ikke brug for at lære din hund flere anmodninger, for at leve sammen.

’Sit’ og ’dæk’ er ikke noget der behøver at blive brugt meget i hverdagen, men de kan være gode at kunne, når hunden skal børstes eller ved dyrlægebesøg. Det er ikke nødvendigt at bede vores hunde om at sætte sig eller lægge sig hele tiden. Lad dem være, det kan jo være, at de gerne vil stå. Vi kommanderer heller ikke med hinanden. Hvis vi udsættes for det, syntes vi ikke det er rart. Hvis vi ikke ønsker kontakt med vores hunde, finder de hurtigt ud af det, når vi ignorerer dem, og så vil de oftest gå hen og lægge sig helt af egen fri vilje.

På udstillinger tvinges hunde ud i situationer, de ikke kender til. Hundene har ikke mulighed for at komme væk, så hvis de er utrygge, har de kun to andre muligheder, og det er at angribe eller blive bange og nervøse.

Det er derfor vigtigt, at din hund føler sig tryg omkring dig, før du udstiller. Din hund skal være sikker på, at du sørger for, at der ikke sker noget. Derfor skal der arbejdes med hundens leveregler, før du tager på udstilling.

Derudover kan du i hjemmets trygge rammer øve det at udstille en hund. Dvs. stille hunden op, kigge tænder, røre den over det hele osv. Efterhånden som det er ok for hunden, kan du lade fremmede gøre dette, stadig i hjemmet.

Dernæst kan du tage på udstilling med hunden uden at udstille den, så den kan vende sig til lugtende, lydene, alle hundene og menneskerne. Ved ikke at udstille, er der ikke det ekstra pres på i denne stressede situation. Du kan også komme hurtigt hjem igen, hvis din hund er meget bange og stresset.

Hold din hund fra andre hunde og mennesker, så vidt det er muligt.

Når du føler tiden er inde til at udstille din hund, skal du sørge for at der er ro omkring den, hvis du skal være der længe. Hav fx. et bur med, der kan dækkes til med et tæppe, så hunden kun kan se ud af en side.

Vær rolig omkring din hund. Hvis alt går godt så fortsæt. Hvis ikke, så gå tilbage til der, hvor det gik godt og fortsæt træningen.

Dyrlæge – Hundens sundhed. Alle dyrlæger er ikke lige gode, så vælg en, du føler dig tryg ved.

Der er stor uenighed om, hvor ofte hunde bør vaccineres, men undersøg selv sagen, tal med et par dyrlæger, og gør så hvad du føler, er bedst for din hund.

Der er både for og imod sterilisering. Nogle mener, at det kan forhindre sygdomme og andre mener, at der kan være stor risiko ved operationen. Personligt valgte jeg at sterilisere min tæve, da jeg også har en hanhund. En kastrering var et mindre indgreb, på det tidspunkt, men min hanhund, der lider af HD, havde allerede været meget igennem, så derfor valgte jeg, at sterilisere tæven. Selvom indgrebet var større dengang end det vist er i dag, så havde hun overhovedet ingen problemer. Hun skulle holdes i ro i 7 dage, men vi kunne dårligt holde hende i ro den første dag. Hun var fit for fight med det samme.

Som med alt andet, må du også her selv undersøge sagen og tale med din dyrlæge om det, og derefter tage din beslutning.

Hold øje med din hund. Drikker den mere eller mindre end den plejer, spiser den ikke, kommer den ikke på toilettet, har den smerter eller ubehag? Ligegyldigt hvad du er bekymret om angående din hunds helbred, så kontakt din dyrlæge.

Det kan være en rigtig god idé med en hundesygeforsikring. Ligesom os, lever vores hunde i en verden, hvor vi bliver mere og mere syge. Dyrlægebesøg er ofte dyre, især efter normal åbningstid, og vores hunde ved ikke, hvornår dyrlægen har åbent.

Hunde kan være meget nervøse ved dyrlægebesøg, så forhold dig roligt og vær en god støtte for din hund. Du skal ikke pylre om den, men bare være der for den.

Kastrering af din hund bør kun gøres, hvis det er fordi, du ikke ønsker hvalpe eller af andre helbredsmæssige grunde. Det skal aldrig gøres, hvis hunden har adfærdsproblemer. Problemerne er opstået, fordi I ikke forstår hinanden. Det vil derfor ikke hjælpe at skære kropsdele af hunden. I forstår stadig ikke hinanden, og i de fleste tilfælde vil hunden få det meget værre. Testosteronniveauet er nu så lavt, at hunden føler sig svagere, og den bliver derfor nød til at puste sig endnu mere op, for at klare dagens opgaver. Det øger stressniveauet. Flertallet af de hanhunde, der aflives i Danmark pga. aggression, er kastrerede.

Vælger du at kastrere din hund, så skal den være mindst 14 måneder. Gør man det for tidligt, kan det ødelægge hundens udvikling. Den kan bl.a. vokse for hurtigt. En god dyrlæge ved, hvad der er bedst.

Hunden, et misforstået dyr. Hunden er det mest misforståede dyr i verden. Hunden er blevet så menneskeliggjort, at den ikke må være hund. Alle andre dyr, må gerne være det de nu engang er, dyr. Hunden er det eneste dyr, vi går tur med. Hunden er det eneste dyr, vi gerne vil kontrollere 100%. Hunden er det eneste dyr, vi går til træning med.

Når en kat kradser et barn, er det barnets egen skyld. Når en hund forsvarer sig og knurrer eller bider, er der noget alvorlig galt med den, og det kan ende med en aflivning.

Når en kat kommer med en mus, er det helt normalt, det gør katte jo. Når hunden kommer med naboens kat, er den bindegal.

Når katten, kaninen eller hønen graver et hul i haven, er det helt okay, det gør dyr jo. Når hunden graver et hul i haven, er den møg irriterende.

Kommandoer er menneskets opfattelse af kontrol, men de hjælper ikke til at få en glad og velfungerende hund. Det eneste hunden har brug for i denne verden, er at vide, hvem der har ansvaret for flokkens sikkerhed og overlevelse. Og det kan du vise din hund, at du har, ved brug af hundens leveregler.

Lad din hund være en hund, for det er det eneste, den kan finde ud af at være.

Hvalpe

Valg af hvalp. Vælg en hund, hvis udseende I syntes om, og som passer ind i jeres familie. Skal den være stor eller lille? Skal pelsen være nem at holde? Har den brug for lidt eller meget plads? Spiser den meget eller lidt og hvad koster hundemad? Hvilken personlighed passer til jer? Gør jer alle disse overvejelser, før I beslutter jer for en race, og dernæst beslutter jer for, hvilken en af hvalpene fra kuldet I vil have. De har alle hver deres personlighed. Vælg den der passer til jer og jeres livsstil.

Vælg ikke hund ud fra racebeskrivelser, da de kan være meget misvisende. En hund er en hund og ikke en race. De lever alle efter det samme sæt leveregler. Der kan selvfølgelig være racer, der er opdrættet til at være bedre til nogle ting end andre, men det betyder ikke, at de så nødvendigvis er gode til det. En racebeskrivelse kan være god til at læse om pelspleje. Det er rart at vide om hunden skal børstes hver dag eller bare trimmes i ny og næ.

Køb jeres hvalp hos en anerkendt opdrætter eller fra et internat. Mange hunde sidder og venter på gode nye hjem.

Personlighedstest. Fra hvalpene bliver født, skinner deres personligheder allerede frem. De stærke får mad fra de bedste patter, og de svageste må kæmpe for mad og deres overlevelse. Som de vokser op bør en god opdrætter, der er meget sammen med hvalpene, kende dem godt nok til at vide, hvilke personligheder de har. Ved 5-6 ugers alderen kan du lave to små personlighedstests for at se, hvilken hvalp der passer bedst til dig. Brug ikke mere end højest 10 sek. på hver test.
1. test: Løft hvalpen og hold den i hænderne. Slapper den af, er den højst sandsynlig afslappet. Kæmper den, er den af en stærkere karakter, der måske vil udfordre dig. Det kan også betyde, at den er lidt nervøs. Slapper den af og så kæmper, har den lige overvejet situationen først.
2. test: Løft forsigtigt hvalpen og lig den om på ryggen. Den der slet ikke vil finde sig i det, vil få brug for at du er meget konsekvent i dit lederskab, da den kan udfordre dig. Den der kæmper lidt først, men så bliver liggende, kan også få lidt adfærdsproblemer, hvis ikke du viser den tydeligt lederskab. Den der ligger stille først, men så springer op, har tænkt over tingene først. Den er intelligent og fuld af mod. Den der bare bliver liggende, er afslappet og tager tingene som de kommer, vil ikke få de store problemer, hvis lederskabet er på plads. Den der trækker sig sammen, næsten i fosterstilling, er meget nervøs og kan være en nervøs hund hele livet, men med den viden, kan du undgå, at det bliver et problem.

Der foretages i dag andre tests af ’professionelle’, hvor hvalpen adskilles fra sin flok og udsættes for forskellige ting af en helt fremmed person. Der testes, hvor lang tid der går før hvalpen begynder at pibe eller hyle efter sin flok. Så testes dens lyst til at lege med den fremmede og om der er noget der forskrækker den. Hvalpen er taget fra sin flok, hvor den var tryg og i sikkerhed. Det er derfor helt normalt, hvis den bliver bange og nervøs i denne situation, da den ikke ved om den er i livsfare. Disse tests kan altså ikke bruges til at vurdere hvalpens personlighed, så lav dine egne tests og vurder selv.

Sikkerhed. Hus og have skal gøres hvalpesikker, inden hvalpen ankommer til hjemmet.

Forbudte områder skal besluttes med det samme, hvis der er nogen.

Hvalpen ankommer. Lad den komme i haven, så den kan komme på toilettet. Giv den mad og drikke. Lad den herefter snuse rundt og undersøge de nye omgivelser. Vær hos den, men giv den plads og ro, og vis den med det samme, at den kan være tryg hos dig. Lad hvalpen falde til, før den udsættes for gæster, der vil møde den. Det tager hvalpen 2 døgn, at vænne sig til de nye omgivelser og 2 uger at finde sin plads i det nye hjem.

Start den rette kommunikation med det samme. Lad ikke hvalpen gøre noget, I måske ikke syntes er okay, når først den er voksen eller som måske kan udvikle sig til et adfærdsproblem. Lad den fx. ikke sidde på bordet, bide i jeres tøj, jagte lysglimt osv.

Stærke dufte skal undgås i den første tid, fx. parfume.

Renlighed. Brug evt. et bestemt sted i haven til toiletbesøg. Ros hvalpen og giv den en godbid, når den gør det ude og ignorer hvalpen, når den gør det inde. Bare få det tørt op uden at give hvalpen nogen form for opmærksomhed. Husk at få hvalpen ud på toilettet, hver gang den har sovet, leget, spist, drukket og når den går rastløst rundt, som om den leder efter et sted at komme på toilettet. Den vil med tiden lære at gå hen til døren, når den skal på toilettet. Her vil den måske bare sidde og vente eller gø og kradse på døren. Hunden skal ud nu, men for ikke at få det til at virke som om, hvalpen nu har dig under kontrol, kan man lade som om at man selv skal ud eller blot åbner døren uden at anerkende hvalpen. Så kan den selv vælge om den vil gå ud eller ej.

Hvalpen kan ikke holde sig, før den er ca. 4 mdr. Der kan derfor ske uheld, hvis den er alene hjemme. Hav godt med tålmodighed.

Mad. Giv hvalpen, så vidt det er muligt, det samme foder som opdrætteren det første stykke tid. Skift først foder, når hvalpen føler sig tryg. Skift foderet over 3-4 dage. Vælger du at fodre med rå kost, kan dette gives med det samme. Få råd og vejledning af en forhandler af Rigtig Hundemad eller i et BARF center. Se mere på rigtighundemad.dk og barf.dk.

Sove om natten. De første 3-4 nætter kan hundekurven stå ved din seng. Herefter kan kurven rykkes længere og længere væk, indtil den står, hvor hvalpen skal sove om natten. Hyler hvalpen om natten, bør man se om den skal tisse. Dette gøres uden nogen form for opmærksomhed. Bare åben døren og se om hvalpen vil ud. Hvis ikke så går man i seng igen. Lig evt. en gammel trøje i kurven, så hvalpen kan lugte dig og føle sig tryg.

Legetøj + kødben. Hav lidt legetøj fremme til hvalpen, som den selv kan lege med. Resten af legetøjet har du gemt væk, til når du vil lege. Hvis hvalpen begynder at tygge i noget den ikke må, så byt det ud med noget af dens eget legetøj. Tag det evt. igen, når hvalpen er træt af at lege.

Bider hvalpen hårdt, gør man som en anden hvalp ville gøre, man piber højlydt og går væk fra hvalpen. Løber hvalpen med og fortsætter isoleres den et meget kort øjeblik. Det er normalt for hunde, at bruge deres mund i leg, til at holde fast i hinanden, bide og nappe. Det er en af måderne, de lærer, hvor langt de kan gå overfor hinanden, og hvor de er i hierarkiet. De skal lære, at det ikke er i orden, når de leger med os. De kan komme til at tage for hårdt fat og i visse tilfælde, vil nogle måske tro, at hunden har bidt. Så hvis hvalpen holder fast på dig eller napper lidt, så gå væk fra hvalpen og ignorer den 5-10 minutter. Kald den til dig igen og kæl stille og roligt. Er du voldsom eller taler med høj stemme, kan hvalpen komme op at køre igen.

Tandskifte er ved 3-5 mdr. Giv her hvalpen noget at tygge i.

Alene hjemme træning startes på 3. dagen. Leg inden du går, så hvalpen er træt. Bliv i huset, men luk en dør bag dig. Bliv væk mellem 10-30 minutter. Genforen og giv ekstra nus. Gør dette så ofte som muligt, for at hvalpen kan lære, at der ikke sker noget ved at være alene. Når det går godt i huset, kan man begynde at gå i haven og dernæst længere væk fra grunden. Hvalpen bør ikke være alene i længere perioder, før den er 5-6 mdr.

Træning af ’kom’, ’sit’ & ’dæk’ startes på 3. dagen.

Høje lyde træning, fx. støvsugning. Her kan en person være ved hvalpen. En anden støvsuger langt væk. Personen med hvalpen kan holde hvalpen, hvis den bliver utryg, men ikke pylre om den. Er hvalpen rolig, lades der som ingenting. Tag et rum ad gangen, indtil der kan støvsuges i samme rum som hvalpen. Når hvalpen stoler på sin ejer, der ikke er bange for høje lyde, så vil hvalpen heller ikke være bange.

Børstning, negleklipning og tørring samt undersøgelse af hunden trænes så hurtigt som muligt efter de første 48 timer. Bad kun en hvalp hvis det er nødvendigt, men brug shampoo uden parfume. Træn disse ting, når hvalpen er træt. Forsøger hvalpen at lege med børsten, så gem den. Start igen, når hvalpen er rolig. Når du børster din hund, har du også mulighed for at opdage eventuelle sygdomme, så gør det jævnligt, også selvom du har en korthåret hund.

Halsbånd, snor og gåtur trænes hjemme (se under gåturen). Selve gåturen er ikke før hvalpen er 3-4 måneder. Da hvalpen ikke er udviklet nok, skal den ikke have for meget motion, før den er omkring 1 år. Gå derfor heller ikke på asfalt, hvis det kan undgås, og lad ikke hvalpen gå for meget på trapper. Bliver hvalpen træt på en gåtur, så bær den hjem.

At mødes med andre hvalpe af forskellige racer er en god idé. Her lærer hvalpen, hvordan andre hunde ser ud og kommunikerer. Lad hvalpen lege med andre i nogenlunde samme størrelse. Bliver det for voldsomt, så stop dem, ved at holde dem roligt i halsbåndet. Når de er faldet til ro, kan de lege igen. Sørg for at de har plads nok, så de kan komme væk fra hinanden, hvis de har fået nok. Det her skal selvfølgelig være under kontrollerede forhold, hvor du og din hvalp er tryg, ellers tag hjem igen.

At gå til hundetræning er ikke nødvendig. Hvalpen lærer alt, hvad den skal kunne hjemme. Hvalpen har brug for at vide, hvor den hører til i hierarkiet, hvordan den skal opføre sig, og hvem der har ansvaret for den og resten af flokken. Dette kan hvalpen kun lære derhjemme. I naturen socialiserer de ikke med naboen, da det kan betyde døden. De er sammen som flok på deres eget territorium. Hvalpene lærer alt, hvad de skal kunne af deres flokmedlemmer og ingen andre. Udsættes de så for noget nyt og måske farligt, så ved de, at deres forældre eller andre voksne individer i flokken, er der til at tage sig af det.

Sådan skal det også være for vores hvalpe. Lær dem alt hvad du kan i hjemmet, og når hvalpen stoler på dig, og I skal ud i den store verden, så vil tingene ikke virke så farlige, som hvis hvalpen ikke forstod dig og stolede på, at du ville passe på den. En træningsplads er fyldt med potentielle fare for enhver hund. Så hvis hunden ikke stoler på dig, bliver det en meget stresset oplevelse, både for hunden og for dig.

Hvis både du og din hund har lyst til at gå til noget sjovt, så gør det. Mange hunde nyder fx. at gå til agility, men start først det, når hunden stoler på dig.

Socialisering. Som nævnt skal vores hunde lære livets regler i hjemmet, så de er klar til den store verden på et tidspunkt. Når de så er det, og I skal til at komme uden for grunden, så introducer din hvalp til nye ting lidt af gangen og stille og roligt. Udsæt den ikke for hele verden på en dag.

Socialisering betyder ikke at en hel flok børn skal hen og klappe, for det kan forskrække hvalpen, da den ikke ved hvad der foregår. Det er heller ikke det der afgør om hvalpen kan blive aggressiv overfor børn senere hen. Det der afgør det, er om hunden er i tvivl om lederskabet. Derfor kan det stadig være en god idé at vise hvalpen, hvad der er ude i verden, som den kan møde på sin vej i livet.

Sid i nærheden af en institution og lad hvalpen se og høre børnene, uden at den er i fare.

Sid på en bænk ved en lettere trafikeret vej og lad hvalpen vænne sig til biler, busser, cyklister og gågængere.

Senere skal hvalpen måske med på en bus eller tog tur. Start evt. med at sidde på stationen og tag så først bussen eller toget en anden dag.

Giv din hvalp en oplevelse af gangen. Du skal altid være rolig og undgå at give den for meget opmærksomhed. Du skal vise din hvalp, at du er ligeglad med hvad der foregår, så den kan se, at der ikke er fare på færde. Ligegyldigt hvor I er henne, så lad ingen gå hen til den. Pas på din hvalp og vis den at du kan, så den hele tiden kan føle sig tryg, når I er ude.

Hundens udvikling

Her er kort beskrevet, hvilke stadier i livet, din hund kommer igennem fra hvalp til alderdom.

0-8 uger (0-2½ menneske år) – Hvalp:
• Holder sig til mor i hulen de første 3 uger. Allerede ved patterne begynder hvalpenes personlighed at udvikle sig.
• Omkring dag 10 åbner øjnene og hørelsen kommer.
• Efter de 3 uger kommer de så ud og møder far og de andre i flokken. Begynder allerede her at lære deres plads i hierarkiet, hvad de må og ikke må.
• Mellem uge 3-5 begynder hvalpene, at få anden føde end mælk.
• Renlighedstræning kan starte fra 3 ugers alderen, hvor moren ikke længere styrer det.
• Personlighedstest foretages ved 5-6 ugers alderen.
• Vælger man at børste tænder på hvalpene, kan det startes nu. Klip kløerne jævnligt, så de ikke bliver for lange og derved generer hunden, når den går rundt.

8-12 uger (2½-4 menneske år) - Pioner:
• Udforsker verden lidt længere væk fra hulen. Legene øges og færdighederne til jagt øves i legene med de andre hvalpe og voksne.
• Hvalpen har brug for tryghed og sikkerhed, samt at vide, hvad den må og ikke må.
• Det tager 48 timer for hvalpen at vende sig til et nyt sted og 14 dage for den at finde sin plads.
• Lugtesansen er 100 x større end vores.
• En hund kan høre en anden hund hyle op til 5 mil væk.
• Er hvalpen bange for lyde, kan der laves lidt lyd træning (se under hvalpe).
• ’Kom’, ’sit’ & ’dæk’ øvelser trænes efter de første 48 timer (se under yderligere information).
• ’Alene hjemme’ trænes efter de første 48 timer (se under genforening og hvalpe).
• Start så hurtigt som muligt efter de første 48 timer med, at træne børstning og anden pleje, men bad ikke en hvalp (se under hvalpe).

3-9 måneder (4-12 menneske år) - Playboy:
• Lærer fortsat om overlevelse og plads i hierarkiet.
• Vokser mest i denne periode. Tandskifte mellem 3. og 5. måned. Testiklerne bør falde i de 4 første uger af hvalpens liv. Først omkring 4 måneders alderen vil de være nemme at se.
• Puberteten kommer mellem 6.-9. måned og varer ca. indtil 18 måneders alderen. Kønsmodningen er omkring 5-6 måneders alderen.
• Gåturen skal trænes i hjemmet og haven. Derefter kan småture begynde, men højst 1 km. Små racer kan ikke klare længere ture endnu, og store racer skal passe på deres knogleudvikling.
• Lær hunden om andre racer evt. ved en god hvalpe klub (se under hvalpe).
• Bilkørsel trænes. Først skal hunden vænnes til bilen ved hjemmet, og dernæst ved små køreture (se under gåturen).

9-18 måneder (12-20 menneske år) - Protegé:
• Puberteten.
• Kommer nu med på jagt.
• I denne periode opstår de fleste adfærdsproblemer, hvis ikke hund og ejer forstår hinanden.
• Kropssprog der fortæller at hunden er afslappet og accepterer ejer som leder: Blide øjne, hunden strækker sig, slikker sine læber, tegn på at hunden tænker, hvilket er et godt tegn, at hunden pludseligt skal på toilettet, bliver liggende, når ejer går rundt.
• Det er nu tid til at få snoren af på gåturen, men først når hunden er klar. ’Kom’ øvelsen er forhåbentlig på plads og ’bliv’ øvelsen skal læres (se under yderligere information). Vigtige på gåturen da hunden lærer at komme ved indkald og stå stille ved fare. Turene må stadig ikke være for lange, og hunden må ikke hoppe op på eller ned fra ting. Hunden må ikke lege med små og/eller ukendte objekter. Kast derfor ikke med pind. Smør langhårede hunde i lidt olie, hvis de skal ud i sne. Det kan afhjælpe at for meget sne sidder fast i pelsen. Tag evt. en lille førstehjælpspakke med på turen.
• Ved et års alderen er det tid til at undersøge for hofte- & albue dysplasi.

18-28 måneder (20-24 menneske år) - Tronkræver:
• I naturen er dette den sidste læretid, og hunden/ulven vil være et voksent individ efter denne tid og kende sin plads i flokken.
• Det er i denne periode, at hunden vil stille spørgsmål til sin position i flokken, og der kan derfor opstå forskellige adfærdsproblemer med hunden, specielt omkring gåturen og spisetider.
• Disse kampe skal vindes hver gang, og der skal evt. bruges isolation for at stadfæste lederskabet. Dette gøres også i naturen. Her lever ballademageren i udkanten af territoriet, indtil den kender sin plads, eller helt vælger at forlade flokken, for at forsøge at danne sin egen flok.
• Omkring 2 års alderen kan man begynde at bruge hundene i avl. Generelt bør en hunhund ikke få mere end 3 kuld i sit liv, hvilket er det en hund/ulv får i naturen. En graviditet varer 60-67 dage. Nervøs graviditet kan opstå, som et levn fra flok tiden, hvor alle er med til at være babysittere.

28 måneder-ca. 7 år (24-56 menneske år) - Beskytter:
• Ved ca. 2½ års alderen er hunden fuldt udvokset, både fysisk og mentalt.
• Hunden/ulven kender nu sin plads i flokken. Hunden vil dog stadig prøve grænser i ny og næ, for at teste ejerens lederskab.
• Nogle hunde vil bare nyde livet stille og roligt. Andre hunde og deres ejere vil måske gerne gå til en aktivitet, hvilket kan være til glæde for både hund og ejer.
• Hunde, der ikke kender deres plads i flokken, kan nu få alvorlige problemer. Større end i de andre perioder, for før kæmpede de om lederposten, nu har de lederposten og stresses yderligere. Ofte får disse hunde en tvangshandling. Problemerne kan være alt muligt alt efter hundens personlighed: Voldsom aggression, alene hjemme problemer, nervøs aggression omkring spisetider, renlighedsproblemer og/eller problemer ved bilkørsel.
• I denne periode er der desværre mange hunde, der aflives eller ender på et internat. Vælger man at købe en internathund, kan man sagtens få en velfungerende hund. Hunden fejler intet andet end, at den er blevet svigtet og måske mishandlet af mennesker. Giv hunden tid til at falde til, tænk ikke over hundens historie, og tag ekstra hensyn til en meget nervøs hund (se under yderligere information).
• Overvægt hos hunde i denne periode er meget udbredt. Det kan medføre adskillige følge sygdomme såsom gigt, sukkersyge (især hunhunde), overophedning og betændelse i bugspytkirtlen.

Ca. 7-xx år - Pensionist:
• Denne alder nås ikke i naturen, en gammel, svag eller syg ulv blive smidt ud af flokken eller slået ihjel, da den er til fare for flokken.
• Som tommelfingerregel lever små racer længere end store racer. Racer der er blevet ændret meget lever som regel kortere. Blandingsracer lever ofte længere end racehunde. Derfor er pensionsalderen meget forskellig fra race til race.
• Ældre hunde kan føle sig sårbare og udsat pga. af ældningen og kan derfor reagere nervøst i ny og næ. Dette er især hårdt for hunde med lederskabet, da de føler, at det nu er endnu sværere, at klare jobbet som leder.
• Pas på i samværet med andre yngre hunde både ude og hjemme. De har ikke respekt for ældre hunde.
• Hav mere tålmodighed med og omsorg for den ældre hund. Lav ikke for store ændringer i hverdagen. Sørg for en god soveplads, da hunden vil sove mere.
• At få en anden hund nu, skal tænkes godt igennem. De kan få glæde af hinanden, men det er ikke sikkert.
• Den ældre hund skal stadig stimuleres både fysisk og mentalt.
• Diæten skal måske ændres efter hundens nye behov.
• Børstning og vask af hunden skal fortsætte, her kan evt. sygdomme også opdages.
• Sundhedstjek hos dyrlægen kan foretages efter behov.
• Over halvdelen af hunde ender deres liv med ejerens hjælp, altså aflivning af dyrlægen. Det kan være en svær beslutning for ejeren, men hunden må aldrig have smerter. Gør det rigtige for hunden. Skal hunden aflives, så vær til stede. Hunden kan mærke, at der sker noget, så vær sikker på at det sidste hunden ser, er ansigtet på dens bedste ven.
• Har man flere hunde, vil de savne den hund, der ikke er der mere. Lad dem evt. se den døde hund. De vil også stille spørgsmål til, hvordan flokken nu fungerer. Måske skal der strammes op på hundens leveregler, så hundene ved, hvor de står.
• Man skal huske at ære den gamle hunds minde, ved at bruge alt den har lært en, og derfor få en endnu gladere hund næste gang, hvis det er muligt. Nyd den nye hunds egen personlighed.

© 2013 Hunde Kommunikation v/ Kimm Howe. Alle rettigheder forbeholdes. · Kontakt: info@hundekommunikation.dk · Grafisk design: Casper Stentoft